Christiansborg strammer kvælstofskruen – men giver det et bedre havmiljø?

Leder af redaktionen FiskerForum.dk 

Folketinget har vedtaget den omstridte gødskningslov L5 trods massive protester fra landbruget. Landbrug & Fødevarers formand Søren Søndergaard kalder det en svær dag for dansk landbrug. Men set fra både landmandens mark og fiskerens kutter rejser loven et helt afgørende spørgsmål: Når den normaliserede kvælstoftilførsel til havet ifølge DCE allerede er reduceret omkring 50 procent siden 1990, hvorfor plages danske farvande så fortsat af omfattende iltsvind – og er Christiansborg tilstrækkeligt sikker på, at endnu hårdere regulering af landbruget giver den forventede effekt under havoverfladen?

Det blev en sort torsdag for mange danske landmænd. Folketinget vedtog torsdag den 3. september gødskningsloven L5, som skal bane vej for en ny udledningsbaseret kvælstofregulering fra 2027.

119 medlemmer stemte for, mens 34 stemte imod. Blandt modstanderne var fem Venstre-medlemmer, som brød med partilinjen og stemte nej.

For Landbrug & Fødevarers formand, Søren Søndergaard, er dommen over dagens beslutning hård.

»Det er en svær dag for dansk landbrug. Folketinget tager nu et stort skridt i retningen af at gøre det sværere og dyrere at producere fødevarer i Danmark,« siger han efter vedtagelsen.

Og frustrationen begrænser sig tilsyneladende ikke til organisationens ledelsesgang. Ifølge Søren Søndergaard vælter beskeder og telefonopkald ind fra bekymrede landmænd og virksomheder over hele landet. Men kampen er ikke slut, understreger han.

Landbrug & Fødevarer mener fortsat, at væsentlige forudsætninger i den oprindelige grønne trepart er blevet ændret, og Søndergaard betegner ligefrem den konkrete udmøntning som et »makværk«.

Et spørgsmål, der også bør interessere fiskerne

For fiskeriet og fiskeindustriens mange ansatte er diskussionen særlig interessant. Fiskerne har om nogen brug for et rent og produktivt hav. Iltsvind, døde havbunde og forringede opvækstområder er ikke abstrakte miljøproblemer – de rammer direkte det naturgrundlag, som fiskeriet og industrien lever af.

Men netop derfor bør man også kunne kræve, at de meget vidtgående indgreb i landbruget hviler på et fagligt grundlag, hvor målinger, modeller og den faktisk observerede udvikling i havmiljøet hænger overbevisende sammen.

Men iltsvindet er ikke forsvundet

Hvis historien sluttede dér, burde udviklingen i havet umiddelbart give anledning til optimisme. Men så enkelt er billedet desværre bare ikke. I august måned 2025 registrerede DCE iltsvind over omkring 3.200 kvadratkilometer af de indre danske farvande – omkring en femtedel mere end på samme tidspunkt året før.

DCE beskrev situationen som tidligt opstået, kraftig og flere steder kritisk for bunddyr, fisk og planter. Det er netop her, den politiske debat bliver interessant. For hvordan kan Danmark på den ene side have reduceret kvælstoftilførslen markant over tre årtier og på den anden side fortsat opleve omfattende iltsvind?

Det spørgsmål er ikke det samme som at konkludere, at kvælstof er uden betydning. Men det bør være et legitimt krav, at politikerne kan forklare sammenhængen, før man pålægger fødevareerhvervet yderligere vidtgående begrænsninger.

Markager fastholder landbrugets betydning

Professor Stiig Markager fra Aarhus Universitet har gennem mange år været en markant stemme i debatten. Hans vurdering står ganske klart.

I en præsentation om det danske havmiljø har Markager konkluderet, at det overvejende er udledninger fra dansk landbrug, som bestemmer miljøtilstanden i de kystnære områder – dog med undtagelser. Samtidig understreger han, at også andre presfaktorer som fiskeri med bundslæbende redskaber, råstofindvinding og dumpning skal reduceres. Det synspunkt skal naturligvis med.

Men det bør kritikken også.

For når politikerne baserer meget store økonomiske og strukturelle indgreb på modeller for, hvor store reduktioner der er nødvendige i forskellige vandoplande, bør modellerne konstant holdes op imod de målte resultater i den virkelige verden. Det gælder ikke mindst, når reguleringen kan afgøre, om en landbrugsbedrift fortsat er økonomisk levedygtig.

Iltsvind kan ikke forklares med kvælstof alene

Det vil det være for enkelt at opstille regnestykket som: mindre kvælstof = intet iltsvind.

Iltsvindets konkrete omfang påvirkes også af blandt andet temperatur, vind, vandudskiftning og lagdeling af vandsøjlen. DCE’s iltsvindsrapporter bygger netop på faktiske iltmålinger og beskriver, hvordan vejr- og hydrografiske forhold påvirker udviklingen.

Derfor er den interessante diskussion ikke, om kvælstof kan bidrage til iltsvind. Det faglige grundlag for den sammenhæng er omfattende.

Det interessante spørgsmål er snarere: Hvor meget kan yderligere reduktioner fra dansk landbrug konkret forventes at forbedre det enkelte vandområde – og hvornår vil effekten kunne måles?

Og lige så vigtigt: Hvilken rolle spiller spildevand, fosfor, historisk ophobede næringsstoffer, temperaturstigninger, fysisk påvirkning af havbunden og andre belastninger i de enkelte fjorde og kystområder?

Det er den samlede virkelighed, reguleringen bør kunne håndtere.

»Ingen elsker en brakmark«

Søren Søndergaard afviser samtidig forestillingen om, at landbrugets protester skulle være udtryk for manglende interesse for havmiljøet. Landmændene ønsker også rene fjorde og mere natur, understreger han. Men løsningen skal efter Landbrug & Fødevarers opfattelse findes lokalt frem for gennem stadig mere centraliseret regulering fra København.

»Ingen elsker en brakmark, for den er hverken god natur eller et bidrag til fødevareproduktionen,« siger Søren Søndergaard.

Han frygter samtidig, at den nye lov underminerer arbejdet i de lokale grønne treparter.

Kilder: Landbrug & Fødevarers pressemeddelelse · Folketingets afstemning om L5 · DCE’s NOVANA-sammenfatning · DCE om iltsvindet i 2025