Høring om udkast til bekendtgørelse om tilskud til visse foranstaltninger til beskyttelse og udvikling af den akvatiske fauna og flora
NaturErhvervstyrelsen har sendt et udkast til ny bekendtgørelse om tilskud til visse foranstaltninger til beskyttelse og udvikling af den akvatiske fauna og flora i høring.
NaturErhvervstyrelsen har besluttet at åbne en ny tilskudsordning under Fiskeriudviklingsprogrammet til Natura 2000-undersøgelser, undersøgelser og vidensopbygning vedrørende marine rev, samt udsætning af ål.
I hvert af årene 2012 og 2013 er der afsat 3 mio. kr. til Natura 2000-undersøgelser og 2 mio. kr. til udsætning af ål. Undersøgelser og vidensopbygning vedrørende marine rev vil blive finansieret via samme pulje som Natura 2000-undersøgelserne.
Tilskudsordningen finansieres af Fødevareministeriet og Den Europæiske Fiskerifond. Udsætningen medfinansieres af fiskeplejemidlerne.
Du finder hele høringsmaterialet på Borger.dk (Høringsportalen).
På Borger.dk finder du også et høringsnotat, som beskriver bekendtgørelsens indhold.
Høringsfristen er torsdag den 31. januar 2013, kl. 12.00.
Høringssvar skal sendes til:
NaturErhvervstyrelsen
Center for Projekttilskud, Virksomhed
Nyropsgade 30
1780 København V
E-mail: projekttilskud@naturerhverv.dk
Yderligere oplysninger kan fås hos:
Lars Christensen Clink
Tlf.: 25 23 83 96
E-mail: lchc@naturerhverv.dk
Lea Mannov
Tlf.: 25 42 01 31
E-mail: leaman@naturerhverv.dk
Kilde: NaturErhvervstyrelsen
FiskerForum.com