Af redaktionen FiskerForum.dk
Når Civilingeniør og debattør Karl Iver Dahl-Madsen fra for nylig kunne glæde sig over at få sit debatindlæg i Jyllands-Posten –»Mobningen af dansk landbrug skal stoppe nu«, var det ikke blot personlig tilfredsstillelse. Det var en sejr for den demokratiske debat. For i en tid, hvor den grønne dagsorden ofte kammer over i moralsk fordømmelse, er budskabet ukonventionelt, men hårdt tiltrængt: Dansk fødevareproduktion – og i særdeleshed også dansk fiskeri – skal ikke kollektivt dømmes og dæmoniseres, hver gang et enkelt fartøj eller en enkelt producent begår en fejl.
Gennemfører man det tankeeksperiment at spejle Dahl-Madsens analyse direkte over på fiskerierhvervet, står det klart, at fiskeriet også rammes af den samme systematiske mistænkeliggørelse som landbruget er udsat for.
Fra saglig kritik til ren professionsmobning
Udgangspunktet for debatten er krystalklart: Når fiskeriet diskuteres på sociale medier eller i offentligheden, kammer tonen ofte over. Hvor mange kommentarer er saglige, udtrykker andre en utilsløret skadefryd over kuttere, der må hugges op og fiskerihavne der mister deres livsgrundlag. Fiskeriet udstilles ofte som et samlet, moralsk fordærvet erhverv.
Men det er ikke konstruktiv kritik, det er professionsmobning.
»Selvfølgelig findes der fiskere, som bryder reglerne, ligesom der findes dårlige advokater, håndværkere, journalister og sundhedsfolk. De konkrete lovbrud skal standses og straffes. Men vi kræver jo ikke hele advokatstanden eller sundhedsvæsenet afviklet, fordi et enkelt menneske opfører sig uacceptabelt. Det samme princip bør gælde fiskeriet.«
Når miljøorganisationer og politikere taler om et såkaldt »skånsomt« eller »forandret« fiskeri, dækker det alt for ofte over krav om en drift, med natur 2000 områder, trawlfri zoner / trawlforbudsazoner, Periodiske / Temporære lukninger eller Urørt hav / Genopretningsområder, der nærmest gør et fiskeri umuligt eller så dyrr og begrænset, at fiskerne ikke kan leve af det. Det er ikke en realistisk omlægning – det er en uofficiel afvikling, der suger økonomien ud af erhvervet og gør det urentabelt.
Miljøchauvinisme og »kejserens grønne klæder«
Hvis vi lukker ned for de danske kuttere og lader havnene stå tomme, holder verden ikke op med at spise fisk. Efterspørgslen forsvinder ikke. Konsekvensen bliver blot, at vi importerer fisk fra lande med betydeligt lempeligere miljø- og kontrolkrav, mens vi pynter på vores egne hjemlige udledningsstatistikker.
Det er rendyrket miljøchauvinisme: Vi vil utrolig gerne spise fisken, men vi vil helst have miljøpåvirkningen, dieselrøgen og arbejdet placeret hos naboen.
Reguleringen af dansk fiskeri skal derfor baseres på faktiske, dokumenterede skader og udbredes efter klare, proportionale principper. Konkrete lovbrud skal straffes kontant, men de ordentlige fiskerier – som udgør langt hovedparten af erhvervet – skal have arbejdsro og rammevilkår til at drive et konkurrencedygtigt fiskeri.
Vi bør være stolte af verdens bedste fødevarer
I stedet for konstant at undergrave fiskeriet bør vi træde et skridt tilbage og se på, hvad erhvervet egentlig præsterer. Danske fiskere leverer nogle af verdens absolut bedste, mest sporbare og bedst kontrollerede fødevarer.
De danske standarder for kvalitet, friskhed og dokumentation hører til i den absolutte verdenselite. Vores kuttere og havnepersonale arbejder under strenge miljøregler og sikkerhedskrav, som de færreste konkurrentlande kan matche. I stedet for at udskamme dem bør vi hylde den faglighed, det håndværk og den kulturarv, som fiskerne repræsenterer langs de danske kyster.
Geopolitik og forsyningssikkerhed: Fødevarer er sikkerhedspolitik
I en tid præget af geopolitisk uro, krig i Europa og skrøbelige globale forsyningskæder er adgangen til egne fødevarer ikke længere bare et spørgsmål om pris – det er sikkerhedspolitik.
At have et velfungerende, stærkt dansk fiskeri handler i sidste ende om national forandringsparathed og forsyningssikkerhed. Havet omkring Danmark er et af vores vigtigste spisekamre. Hvis vi i misforstået godhed afvikler den danske kutterflåde og de tilhørende fiskeforædlingsvirksomheder, gør vi os selv sårbare over for fremtidige kriser, handelskrige og mangelsituationer.
En bøn til den demokratiske samtale
Det er forfriskende, at store medier som Jyllands-Posten giver plads til synspunkter, der udfordrer »den grønne menighed«. Den demokratiske samtale bliver først reel og interessant, når nogen tør råbe op og vise, at kejserens grønne klæder måske både er dyre, uigennemtænkte og temmelig tyndslidte.
Fiskeriet er ikke hævet over kritik. Men danske fiskere er heller ikke en lavere kaste, som man frit kan mistænkeliggøre, håne og ønske konkurs.
- Kritiser konkret.
- Straf konkrete lovbrud.
- Stil saglige og veldokumenterede miljøkrav.
Men stop mobningen af dansk fiskeri og landbrug – og begynd at værdsætte den fødevaresikkerhed og den stolthed, som havet samt jorden og dets erhverv giver os hver eneste dag.
