Af redaktionen FiskerForum.dk
Den sagnomspundne dybhavssøstjerne Brisinga lever i mørket på 1.000 meters dybde i Sognefjorden. Selvom den er fuldstændig blind, udsender den et markant lys – et biologisk paradoks, som forskere i dag kæmper for at knække koden på.
Det skriver forskning.no »En merkelig selvlysende sjøstjerne bor på ned mot uten meters dyp i Sognefjorden« (norsk)
Hvis du kaster dit grej ud på omkring 1.000 meters dybde i Sognefjorden, risikerer du at støde på et biologisk vidunder. Sognefjorden is med sine 1.300 meter en af verdens dybeste fjorde, og her gemmer der sig en helt særlig gæst fra Norskehavet: dybhavssøstjernen Brisinga endecacnemos.
Dette sagnomspundne væsen, der kan nå en diameter på op til 80 centimeter, stammer oprindeligt fra de ekstreme dybder på mellem 3.000 og 4.000 meter ude i Atlanten, men har fundet et unikt fristed i de dybe, norske fjorde.
En videnskabelig sensation med rødder i mytologien
Det var den kendte norske eventyrsamler og amatørzoolog Peter Chr. Asbjørnsen, der i 1853 for første gang trak en 70 centimeter stor, 11-armet Brisinga op fra Hardangerfjordens dyb.
Fundet sendte chokbølger gennem det videnskabelige samfund. Dengang troede de færreste nemlig, at der overhovedet kunne eksistere liv på så voldsomme havdybder. Asbjørnsen var så bjergtaget af det lysende fund, at han opkaldte søstjernen efter den nordiske gudinde Frejas berømte og strålende brystsmykke, Brísingamen – som Loke ifølge mytologien kastede i havet. Opdagelsen betragtes i dag som selve startskuddet på moderne norsk havforskning.
Blindheden i dybet
De fleste traditionelle søstjerner har faktisk øjne. Der er tale om primitive øjepletter yderst på hver arm, som består af små, lysfølsomme enheder – lidt i stil med insekters facetøjne. For et hovedløst dyr er det den perfekte løsning til at navigere efter lyset.
Men i dybhavets totale mørke sker der evolutionære ændringer. Da et forskerhold undersøgte 21 forskellige dybhavsarter af søstjerner, opdagede de, at over halvdelen havde mistet synet fuldstændigt som en tilpasning til det evige mørke. Heriblandt Brisinga-søstjernen fra Sognefjorden.
Hvorfor lyse, når man ikke kan se?
Netop her opstår det helt store biologiske mysterie, som i dag optager forskere fra blandt andet Københavns Universitet og Universitetet i Bergen.
»Det kan virke paradoksalt, at et dyr producerer lys uden selv at være i stand til at se det,« forklarer Anders Garm, der er professor i marin sansebiologi ved Københavns Universitet.
Da søstjernen selv mangler øjne, må lyset have en funktion, der er rettet mod andre væsner i miljøet. Forskerne sendte derfor en fjernstyret undervandsrobot (ROV) ned på bunden af Sognefjorden for at teste den mest oplagte teori: At søstjernen lyser for at lokke små, spiselige byttedyr til sig.
Billederne fra dybet afslørede dog noget andet. Brisinga ligger ikke og lyser konstant; den tænder kun lyset i korte glimt, og robotten fandt intet bevis for, at lyset bruges til jagt. Hypotesen faldt til jorden.
Æg, der tigger om at blive spist
Som om den blinde, lysende søstjerne ikke var mystisk nok i sig selv, har forskerne opdaget endnu et fænomen, der strider mod al logik: Brisingas æg er også selvlysende.
»Da vi holdt æggene i et akvarium i totalt mørke, så vi tydeligt, hvordan de lyste op,« fortæller Henrik Glenner, professor i marinbiologi ved Universitetet i Bergen.
Når søstjernen gyder, bevæger æggene sig langsomt op gennem vandsøjlen i fjorden, mens de lyser konstant. I en natur, der normalt handler om at overleve ved at gemme sig, virker det direkte dumdristigt.
»De råber jo nærmest: Kom og spis mij!« konstaterer Henrik Glenner.
Bruger samme strategi som blåbær
Forskerne spekulerer nu på, om svaret skal findes hos en anden velkendt art i Sognefjorden: den lille, talrige lysprikfisk.
Arbejds-hypotesen lyder på, at søstjernen faktisk ønsker, at lysprikfisken skal spise dens æg. Det er nøjagtig samme strategi, som vi kender fra planter på landjorden. Blåbær, hindbær og æbler lyser op i stærke farver for at lokke dyr til at spise dem. På den måde bliver frøene transporteret væk og skidt ud et nyt sted, hvor planten kan sprede sig.
Måske har Brisinga udviklet den samme geniale taktik i dybhavet til at få fragtet sit afkom rundt i fjorden via fiskemave.
Fisken dør i akvariet
Om teorien holder stik, mangler forskerne dog stadig det endelige bevis for. Problemet er af praktisk karakter og handler om den potentielle transportør, lysprikfisken.
»Vores problem er, at det indtil videre har vist sig fuldstændig umuligt at holde lysprikfisk i live længe nok i vores akvarier til, at vi kan teste, om de rent faktisk spiser æggene,« forklarer Henrik Glenner.
Dermed står forskerne fra Danmark og Norge stadig over for en række uløste gåder på bunden af Sognefjorden.
Se Youtube videoen her – https://youtu.be/dBwqGhqihd4




















