Af FiskerForum.dk redaktionen
Skagerrak er under massivt pres fra menneskelig aktivitet og intensivt bundtrawl. Nu har et hold topforskere fra Danmark, Norge og Sverige slået sig sammen om et unikt togt. Missionen er at kortlægge de sårbare dybhavsområder og finde svar på, hvor meget CO2 trawlerne egentlig hvirvler op fra havbunden.
Det skriver det norske havforskningsinstituttet.no blandt andet om i artiklen »Hørt om dansken, svensken og nordmannen som dro på tokt i Skagerrak?«
Historien lyder næsten som starten på en gammel vittighed: Hvad sker der, når en dansker, en svensker og en nordmand tager på togt i Skagerrak?
Svaret er dog blodig alvor. Fra den 4. til 9. juli danner det avancerede svenske forskningsskib »Svea« rammen om et skandinavisk fællestogt, hvor havforskere på tværs af landegrænserne dykker ned i Skagerraks dårligt kortlagte dybder. Her skal de undersøge havbundens skjulte dyreliv, observere fisk via specialdesignede kamerarigge og teste helt ny teknologi, hvor en undervandsrobot skal forsøge at mærke bundfisk.
Havbunden som CO2-lager på spil
Et af togtets absolutte hovedformål er at undersøge sedimenterne på havbunden for at blive klogere på Skagerraks funktion som klimabuffer. Mudderbunden i det dybe farvand fungerer nemlig som et gigantisk, regionalt karbonlager, der holder store mængder CO2 indkapslet.
Problemet er bare, at de samme områder er under hårdt pres.
»Dele af Skagerrak regnes for et regionalt vigtigt karbonlager. Men det er samtidig blandt de havområder i Europa, der er mest udsat for bundtrawling,« fortæller projektleder Even Moland fra det norske Havforskningsinstituttet.
For at kortlægge konsekvenserne af det intensive fiskeri, vil forskerne indsamle og sammenligne prøver fra områder med tung bundtrawling og trålfrie zoner i beskyttede områder i både den svenske, norske og danske zone. I Norge lægger forskerne blandt andet vejen forbi nationalparkerne – Færder – Ytre Hvaler og Raet.
Et dybhav i miniatyr
Det fælles togt bygger videre på forskningsprojekterne MARHAB og SAMSKAGII, som tidligere har kortlagt sammenhængene mellem miljø, fiskebestande og effekterne af marint herreløst vern og beskyttede zoner i de nordiske farvande.
Målet er at give politikerne og myndighederne de nødvendige videnskabelige redskaber til en mere helhedsorienteret forvaltning af det delte havområde.
»Skagerrak er reelt et dybhav i miniature – men med enormt mange interesser og et stort menneskeligt fodaftryk. Med dette fælles tott vil vi bidrage med konkret viden, så vi kan sikre en helhedsorienteret forvaltning på tværs af de tre lande,” forklarer Even Moland.
Det seks dage lange togt ombord på det 69,5 meter lange forskningsfartøj »Svea« er finansieret gennem EU-programmet Aquarius, der sikrer europæiske forskere adgang til den nyeste maritime infrastruktur og højteknologiske flåder.
