Et nyt, omfattende EU-direktiv indfører markant skærpede krav til giftstoffer i det europæiske vandmiljø for at sikre borgernes ret til rent vand, hvilket for fiskeriet kan betyde både sundere fiskebestande og strammere miljøkrav i de kystnære områder. De nye regler udvider listen over forbudte stoffer med blandt andet 25 PFAS-forbindelser og lægemidler, hvilket skal dæmme op for den kemiske forurening, der truer både biodiversiteten og folkesundheden.
Miljøminister Maria Reumert Gjerding har fremsendt en officiel orientering til Folketingets udvalg om det endeligt vedtagne direktiv (EU) 2026/805 fra Europa-Parlamentet og Rådet. Direktivet, som ændrer det eksisterende vandrammedirektiv samt grundvandsdirektivet, markerer en markant kursændring i kampen for et giftfrit miljø.
Rent vand som en menneskerettighed
Det nye direktiv skal ses i lyset af, at FN’s Generalforsamling allerede i 2010 anerkendte retten til sikkert og rent drikkevand som en grundlæggende menneskerettighed. For at gøre denne ret til virkelighed i EU forpligtes medlemsstaterne nu til at forbedre kvaliteten af både overfladevand og grundvand.
Kemisk forurening udgør i dag en alvorlig trussel mod vandmiljøet. Det fører til akut og kronisk giftighed i vandorganismer, ophobning af giftstoffer i økosystemerne samt tab af levesteder og biodiversitet. Med de nye miljøkvalitetskrav forsøger EU at realisere sin ambition om “nulforurening”.
Jagt på cocktaileffekter og PFAS
Helt konkret betyder direktivet, at listen over overvågede og regulerede stoffer udvides markant. Den vil fremover inkludere en lang række pesticider, lægemidler, bisphenoler samt 25 forskellige PFAS-stoffer (herunder trifluor-eddikesyre, TFA). Der indføres desuden en helt ny samlet grænseværdi for summen af udvalgte pesticider i overfladevand på 0,2 µg/l. Omvendt fjernes enkelte stoffer, som for længst har været forbudt, herunder atrazin.
Som noget nyt etableres der også et udviklingsprojekt, der skal måle de såkaldte »cocktaileffekter« for østrogenlignende stoffer, så man bedre kan forstå, hvordan forskellige kemikalier påvirker miljøet, når de blandes.
Medlemslandene får frem til udgangen af vandplanperioden 2027-2033 til at opnå god tilstand for de stoffer, der har fået skærpede krav. For de helt nye stoffer på listen er fristen sat til udgangen af den efterfølgende periode i 2033-2039. Under særlige omstændigheder kan fristerne dog udsættes i op til seks år. Direktivet åbner desuden op for to snævre undtagelser for reglerne om ikke-forringelse, for eksempel ved midlertidige forringelser eller flytning af forurenet sediment, såfremt en lang række strenge betingelser er opfyldt.
Hvad betyder det nye direktiv for fiskeriet?
De skærpede EU-krav til vandmiljøet vil på både kort og langt sigt få stor betydning for dansk fiskeri – både det kystnære erhvervsfiskeri og ferskvandsfiskeriet.
- Sundere fiskebestande og bedre kvalitet
På den lange bane er direktivet en god nyhed for fiskerierhvervet. Kemisk forurening og cocktaileffekter skader fiskearternes reproduktion og immunforsvar, hvilket slider på bestandene. Mindre kemi i vandet vil beskytte fiskenes levesteder, styrke biodiversiteten og sikre, at fiskene ikke ophober farlige miljøgifte som PFAS i kødet. Det beskytter forbrugernes tillid til sunde, danske fiskeprodukter. - Risiko for lokale restriktioner og lukninger
Da direktivet kræver, at medlemslandene skal overvåge og sikre ”god tilstand” i overfladevandet inden for faste tidsfrister, kan det tvinge de danske myndigheder til at handle resolut i forurenede områder. Hvis målinger viser for høje koncentrationer af de nye PFAS-stoffer eller medicinrester i bestemte fjorde eller kystområder, kan det føre til midlertidige eller permanente forbud mod fiskeri i disse zoner for at beskytte folkesundheden. - Fokus på havnemiljøer og opmudring
Direktivet nævner specifikt regler for at flytte “forurenet vand og sediment”. Dette er yderst relevant for fiskerihavne, hvor der løbende er brug for opmudring (gandning) for at holde sejlrenderne dybe nok til fiskekutterne. De skærpede krav til kemikalier kan gøre det betydeligt mere besværligt og omkostningstungt at få tilladelse til at klappe (deponere) opmudret sediment, hvis det viser sig at indeholde de ny-regulerede stoffer. - Pres på landbaserede dambrug
For ferskvandsfiskeriet og indlandets dambrug kan de nye grænseværdier for overfladevand betyde skærpede krav til rensning af spildevand. Hvis dambrug udleder vand til åer og vandløb, hvor der nu måles skrappere grænser for kemikalier eller medicinrester (f.eks. fra medicineret fiskefoder), kan det kræve investeringer i nye, avancerede rensningsteknologier. - Sammenhængen: Fra drikkevandsmål til beskyttelse af havet
Selvom direktivet tager udgangspunkt i FN’s menneskerettighed om rent drikkevand, rækker de konkrete krav langt ud over vandhanen. For at sikre rent vand til borgerne, slår EU nemlig fast, at forureningen skal stoppes direkte ved kilden. Værktøjet i denne lovgivning er derfor en direkte beskyttelse af det samlede vandmiljø. Da grænseværdierne gælder for alt såkaldt “overfladevand”, omfatter loven direkte vores åer, søer og fjorde. Det er netop i disse områder, at kemikalier, PFAS og medicinrester fra land og rensningsanlæg skyller ud – og det er her, fiskene lever. Direktivet forbinder derved menneskets sundhed direkte med havmiljøets tilstand, hvilket gør beskyttelsen af fiskenes levesteder til en bunden opgave for medlemslandene.
- Du kan her læse hele Europa-Parlamentets og Rådets direktiv EU 2026/805 om ændringerne.
- Orientering til Miljø- og Fødevareudvalget (MOF).
Fiskerforum.dk med indspark fra ft.dk og Den Europæiske Unions Tidende m.fl.
