Èn af Nordsøens absolutte nøglearter er i kritisk lavpunkt. Det norske Havforskningsinstitut anbefaler nu et totalt fiskestop på tobis i den norske zone i 2026. Det norske kriseråd vækker stor bekymring – også på de danske fiskerihavne, hvor tobisen traditionelt udgør fundamentet for det indbringende industrifiskeri.
Det skriver nrk.no i artiklen »Krisetall for viktig «nøkkelart» i Nordsjøen – anbefaler nullfiske«
Hvis tobisen forsvinder, ruller en alvorlig dominobrik igennem hele økosystemet i Nordsøen. Så kontant er meldingen fra det norske Havforskningsinstitut, der netop har offentliggjort resultaterne fra deres seneste tobis-togt.
Konklusionen er dyster: Bestanden af den lille, fedtrige industrifisk er på et historisk lavpunkt i den norske zone. Der er ekstremt få voksne individer tilbage, og rekrutteringen (tilgangen af nye årgange) er stort set ikke-eksisterende. På den baggrund anbefaler de norske havforskere nu en kvote på absolut nul tons i 2026.
»Tobis-bestanden er kritisk lav. Hvis denne trend fortsætter, vil det være yderst uheldigt for hele produktiviteten i Nordsøens økosystem. Tobisen er motoren for både havfugle, hvaler, sæler og andre vigtige konsumfisk,« forklarer forskningschef Espen Johnsen til det norske medie NRK.
Dansk fiskeri holder vejret
Selvom det konkrete råd om nul-fangst i første omgang gælder den norske zone, rammer nyheden det danske erhvervsfiskeri som en spand koldt vand. Tobisen er nemlig en af de økonomisk mest betydningsfulde arter for de danske industrifiskere, der leverer råvarer til fiskemels- og fiskeolieindustrien i blandt andet Thyborøn og Skagen.
Fiskeriet i Nordsøen stopper ikke ved landegrænserne, og biologiske krisetegn i de norske områder smitter ofte af på de efterfølgende kvoteforhandlinger i EU, som regulerer de danske farvande. Tobisen er kendt for at være ekstremt stedtro, da den graver sig ned i meget specifikke sandbanker på havbunden. Er en banke først tømt eller ødelagt, tager det år at genopbygge bestanden.
De danske fiskere har de seneste år i forvejen kæmpet med svingende kvoter og skrappe forvaltningsplaner. Hvis de norske tilstande breder sig til de EU-kontrollerede sandbanker på Doggerbanke og i den sydlige Nordsø, kan det få uoverskuelige konsekvenser for flåden.
Hvorfor forsvinder tobisen?
Forskerne peger på en kompleks række af årsager, der presser den lille fisk fra flere sider:
- Naturlige fjender: Der er i øjeblikket en enorm opblomstring af kuller og hvilling i Nordsøen – to rovfisk, som mæsker sig i tobis.
- Klimaforandringer: Tobisen kan ikke flytte sig nordover mod koldere vand, fordi den er fuldstændig afhængig af de helt rigtige, lavvande sandbundsforhold for at overleve.
- Menneskelige indgreb på havbunden: I Norge vækker det hård kritik, at den norske regering har givet nye tilladelser til olie- og gasboringer midt i tobisens vigtigste leveområder. Selve udbygningen og naturindgrebene på havbunden ødelægger habitatet. Desuden viser forskning, at tobislarver er ekstremt sårbare over for oljeforurening.
Dynamisk som lemen
Selvom situationen ser sort ud forud for 2026, understreger havbiologerne dog, at tobisbestanden historisk set har opført sig utroligt dynamisk.
»De er næsten som lemen på landjorden. Bestanden kan eksplodere i gode år, som vi så det i 2020, for derefter at dykke voldsomt igen,« siger Espen Johnsen.
For de danske fiskere og forædlingsindustrien efterlader de norske tal dog ingen tvivl: Der venter svære år forude, hvor presset på Nordsøens ressourcer – og kampen mellem fiskeri, naturbevarelse og olieindustri – spidser til. Danmarks Fiskeriforening og biologerne vil i de kommende måneder følge de danske målinger tæt for at se, om katastrofen også har ramt de danske sandbanker.
