Ny uro i Mellemøsten kan fastholde høje oliepriser – men danske fiskere presses lige så meget af politisk passivitet som af geopolitik.
Den eskalerende konflikt i Mellemøsten sender endnu en gang chokbølger gennem energimarkederne. Angreb på energi-infrastruktur og trusler mod verdens største naturgasfelt i Iran skaber usikkerhed og presser oliepriserne op. For danske fiskere er konsekvensen brutal og kontant, for højere brændstofpriser rammer direkte på bundlinjen.
Men spørgsmålet er, om det reelle problem kun ligger i Mellemøsten eller man også kan kigge vejen mod Christiansborg og Bruxelles.
En global krise – med lokale konsekvenser
Fiskeriet er blandt de mest brændstofafhængige erhverv. Når olieprisen stiger, er der ingen buffer. Det slår igennem fra dag ét. Flere steder i Europa sejler fartøjer allerede med marginal eller negativ indtjening. For danske fiskere, der opererer i et af verdens mest regulerede og omkostningstunge fiskerier, er situationen særligt alvorlig. Danmark er en eksportnation på fisk. Når fiskeriet bremses, rammer det ikke kun fiskerne, men hele værdikæden, som havne, fiskeauktioner, forarbejdningen og eksporten. Alligevel er der stadig politisk tøven.
Geopolitik forlænger krisen
Konflikten i Mellemøsten ser ikke ud til at aftage – snarre tværtimod. Irans angreb på Qatars energianlæg i går og den tiltagende usikkerhed i regionen har allerede bidt sig fast i energipriserne. Og situationen kan blive endnu værre.
Den amerikanske præsident Donald Trump har i nat sendt en markant og direkte advarsel til Iran: »USA vil, med eller uden hjælp eller samtykke fra Israel, massivt sprænge hele det Iranske South Pars-gasfeltet i luften med en styrke og kraft, som Iran aldrig har set eller været vidne til før.«
Hvis denne trussel bliver realiseret, vil det kunne udløse en energikrise i global skala, med yderligere og langt større prisstigninger til følge. For fiskeriet betyder det én ting, nemlig at presset ikke forsvinder, det kan derimod blive permanent.
Men presset er også politisk skabt
Man må også se indad, for danske fiskere presses ikke kun af verdensmarkedet, men også af nationale og europæiske rammevilkår som, stigende afgifter og usikkerhed om CO2-beskatning samt manglende kompensationsordninger. En langsom politisk reaktion, skaber en situation, hvor erhvervet både rammes udefra og indefra.
Hvad kan der gøres her og nu?
Hvis fiskeriet skal have en reel chance for at komme gennem den nuværende krise, kræver det handling her og nu. Ikke flere analyser og hensigtserklæringer. Der ligger allerede midler i systemet fra CO2-afgifter, og de bør udbetales hurtigt, som en hjælpende økonomisk kompensation for de eksploderende brændstofudgifter. (penge som er fiskernes egne og som burde være udbetalt forlængst).
- Der er behov for en direkte støtte pr. liter, som man så under energikrisen.
- På europæisk niveau bør de eksisterende kriseværktøjer fra 2022 straks genaktiveres, herunder EMFAF-støtte og mere fleksible statsstøtteregler, så medlemslandene kan hjælpe deres fiskeriflåder uden unødigt bureaukrati.
- Parallelt skal den grønne omstilling fremrykkes – men kun hvis den følges af reel finansiering. Overgangen til alternative brændstoffer som HVO og biodiesel kræver investeringer, tilskud og realistiske overgangsordninger, ellers bliver det blot endnu en byrde for erhvervet.
- Endelig bør der arbejdes med etablering af strategiske brændstofreserver i centrale havne, så fiskeriet i højere grad kan skærmes mod de voldsomme udsving på de globale energimarkeder.
Vi står i en virkelighed politikerne ikke kan ignorere
Fiskeriet står i dag i en situation, hvor:
- globale konflikter driver priserne op
- politiske beslutninger øger omkostningerne
- indtjeningen presses fra begge sider
Det er ikke længere et spørgsmål om grøn omstilling eller markedsvilkår alene. Det er et spørgsmål om erhvervets overlevelse.
Hvis ikke der handles nu, risikerer man, at fartøjer bliver liggende ved kaj – ikke fordi der ikke er fisk i havet, men fordi det ikke længere er rentabelt at hente dem.
