Studie vender klimadebatten på hovedet – fiskeri belaster biodiversiteten mindre end landbrug, mens forbrug og eksport forklarer Danmarks placering i globale opgørelser.
En ny international undersøgelse peger på et centralt paradoks i den aktuelle klima- og fødevaredebat: Hvis fisk fra havet i stor stil erstattes af kød fra landbruget, kan det føre til et markant større pres på naturen og biodiversiteten globalt.
Studiet, offentliggjort i november 2025, viser, at landbruget allerede er den største årsag til tab af arter på verdensplan – og at en yderligere omlægning fra fisk til landbaseret protein vil kræve enorme nye landarealer.
Mere land – mindre natur
Ifølge forskerne vil en fuld erstatning af fisk med kød fra kvæg, svin og fjerkræ kræve op mod 5 millioner kvadratkilometer ekstra landbrugsjord – et areal større end den tilbageværende regnskov i Brasilien. Samtidig vil en udfasning af fiskemel i akvakultur og overgang til plantebaserede alternativer som soja kræve yderligere titusindvis af kvadratkilometer land.
Det er arealer, som i praksis vil skulle findes gennem:
- skovrydning
- omlægning af naturområder
- og øget pres på allerede sårbare økosystemer
Landbruget presser biodiversiteten mest
Studiet dokumenterer samtidig, at arter på land og i ferskvand generelt er langt mere truede end marine arter – og at landbruget er den dominerende årsag.
Konkret er risikoen for udryddelse pr. produceret mængde protein- 2,6 gange højere i landbruget end i fiskeriet
Forklaringen er grundlæggende:
- Landbrug kræver, at natur omdannes til marker og produktionsarealer
- Fiskeri foregår i højere grad inden for eksisterende økosystemer
- Selv om fiskeri også påvirker havmiljøet, sker det typisk uden den totale omdannelse af natur, som kendetegner landbaseret fødevareproduktion.
Klimadebatten rammer skævt
Resultaterne udfordrer den udbredte fortælling i klimadebatten – herunder den, som blandt andet WWF fremfører i forbindelse med Overshoot Day, hvor Danmark placeres blandt de mest naturbelastende lande. Her peges der ofte på landbrug og fødevareerhverv som hovedårsag.
Men den forklaring er for enkel.
Danmark rammes i disse opgørelser primært af:
- et højt forbrug
- en stor fødevareeksport
- og en økonomi med global handel
Når Danmark producerer fisk og fødevarer til eksport, tæller ressourceforbruget med i det danske regnskab – selv om forbruget sker i udlandet.
Fiskeriet overses i debatten
Samtidig overses det ofte, at fiskeri i mange tilfælde er en mere skånsom kilde til animalsk protein, når man ser på biodiversitet.
Det gælder især:
- veldrevet og reguleret fiskeri
- hvor bestandene forvaltes bæredygtigt
- Og det gælder i endnu højere grad i en tid, hvor erhvervet er i gang med en grøn omstilling, herunder brug af alternative brændstoffer som HVO, der kan reducere klimaaftrykket markant.
Debatten mangler proportioner
Den nye forskning peger på en klar konklusion:
- At reducere fiskeri uden at se på alternativerne kan forværre presset på naturen – ikke forbedre det.
Samtidig viser analysen, at:
- fødevareproduktion på land er den største driver for tab af biodiversitet
- mens fiskeri – når det forvaltes korrekt – kan være en mere bæredygtig proteinkilde
- Dermed udfordres en central antagelse i den offentlige debat.
Bundlinjen
At spise mindre fisk og mere kød er ikke nødvendigvis bedre for naturen. Tværtimod kan det øge presset på biodiversiteten markant.
Og når Danmark kritiseres for et højt “naturaftryk”, bør det ses i lyset af:
- vores forbrug
- vores eksport
- og den måde, tallene bliver opgjort på
Ellers risikerer debatten at ramme skævt – og ramme de erhverv, der i virkeligheden kan være en del af løsningen.
