Når dørene igen slås op til Aqua Nor i 2027, bliver det endnu en gang med Trondheim som samlingspunkt for den internationale havbrugsbranche.
Allerede onsdag den 4. marts kl. 10.00 åbner tilmeldingen for udstillere – tidligere end normalt – for at give branchen bedre tid til planlægning.
I mere end 40 år har Aqua Nor været en af verdens vigtigste mødepladser for akvakultur. Messen regnes som den største i verden inden for akvakulturteknologi og samler producenter, leverandører, teknologivirksomheder og beslutningstagere fra hele værdikæden.
De seneste udgaver har haft over 25.000 besøgende fra omkring 80 lande. Det gør messen til et centralt udstillingsvindue for nye løsninger, teknologi, udstyr og innovationer – og ikke mindst til en stærk platform for at skabe forretning og netværk på tværs af landegrænser.
For danske havbrugsvirksomheder, udstyrsleverandører og rådgivere er Aqua Nor en oplagt mulighed for at:
- Møde et internationalt publikum samlet ét sted
- Præsentere nye produkter og teknologier
- Skabe nye eksportkontakter
- Følge de nyeste trends inden for opdræt, bæredygtighed og teknologi
Hele havbrugsnæringen er samlet i Trondheim under messen – og for mange er det her, nye samarbejder starter, og fremtidens løsninger tager form.
Interesserede udstillere bør derfor være klar, når tilmeldingen åbner 4. marts kl. 10.00 – tilmelding herunder




















