De ofte forekommende iltsvind i Limfjorden har skabt et miljø, hvor dyr og planter lynhurtigt reetablere sig og det giver dermed mulighed for hyppigere fiskeri efter muslinger.
Reetableringen gør at man derfor oftere, i netop disse områder, kan høste muslinger her end i andre områder, lyder det fra DTU Aqua, men ifølge Danmarks Naturfrednings forening ved biolog Henning Mørk Jørgensen bliver der hovedsageligt fisket muslinger i områder uden iltsvind, og her giver det ikke, efter hans opfattelse, mening at fiske hvert andet år.
Det er et årligt tilbagevendende problem med iltsvind i ca. 20-30 procent af Limfjorden, hvilket er et udtryk for, at dele af fjorden balancerer på kanten af et kollaps. Paradoksalt nok er det også grunden til, at muslingefiskere kan skrabe bunden hyppigere her, da de gentage iltsvind har skabt et havmiljø, hvor bunddyr og planter hurtigt reetablere sig. Det betyder i disse områder kan muslingefiskerne fiske allerede igen to år efter mod de sædvanlige anbefalede fire år.
”Generelt lyder vores anbefalinger, at man skal vente fire år, før man fisker samme sted igen, men i Limfjorden er bunddyrene vant til at reetablere sig,« siger seniorrådgiver Per Dolmer fra DTU Aqua.
Anbefalingerne på de fire år, fremgår også af et nyt notat til Naturstyrelsen, hvor Per Dolmer fra DTU Aqua konkluderer: ”Muslingefiskeri kan lokalt og på kort sigt påvirke forekomst af sten og skaller på bunden, men på langt sigt ses ingen påvirkning, såfremt der er mindst fire år mellem befiskninger.”
Beslutningerne om muslingeskrab ligger ved NaturErhvervsstyrelsen, hvor DTU Aqua alene står for den faglige vurdering og efterfølgende vejledende anbefalinger.
I Danmarks Naturfredningsforening, er man uenige i anbefalingerne fra DTU Aqua om hyppige muslingeskrab i områder med iltsvind og fire års grænsen for områder udenfor. Danmarks Naturfredningsforening ønsker helt at forbyde muslingeskrab i Limfjorden.
Kilde: Ing.dk
FiskerForum.com