Efter flere års venten får Danmark nu en national plan, der beskytter erhvervshavne mod kommunal byudvikling – en beslutning, som både industrien og havnebranchen har efterlyst i årevis.
Mangt en havnechef og maritime aktører har ventet utålmodigt på planen, men nu er den her: Regeringens længe ventede liste over nationale interesser i erhvervshavne – offentliggjort i Plan- og Landdistriktsstyrelsens nye plan.
Det skriver Altinget Maritim blandt andet om
Med listen står det nu klart, at kommuner ikke længere frit kan beslutte at omdanne erhvervshavne til boligområder, parker eller andre byudviklingsprojekter. Fremover kræves det, at der findes passende erstatningsarealer – noget som eksempelvis Næstved Havn tidligere har gjort.
Havnene som livsnerve
Erhvervshavne er en central del af Danmarks infrastruktur. De sikrer forsyningen af råstoffer og energi, er knudepunkter for ind- og udskibning af varer, og de understøtter den grønne omstilling, blandt andet gennem udskibning af havvindmøller. Samtidig binder færgeruter havnene landet sammen både internt og med udlandet.
Netop derfor fastslår planen, at havnearealer af national betydning ikke må omdannes til andre formål. Trafikstyrelsen får opgaven med at føre tilsyn, og kommuneplaner skal fremover leve op til en række konkrete krav:
- Planer må ikke hindre erhvervshavne, der er en del af det transeuropæiske transportnetværk (TEN-T).
- Kommuner skal tage særligt hensyn til havne, som er kritiske for energiforsyning, containertrafik og grøn omstilling.
- Der skal sikres et net af regionale havne til forsyning med råstoffer.
- Planlægning må ikke forstyrre færgeruter, dybvandshavne eller jernbanebetjente havne – vigtige for både transport og militær mobilitet.
Hvad med fiskeriet?
Når man siger havne, tænker mange automatisk også på fiskeriet. Men fiskerihavnene nævnes ikke eksplicit i den nye plan. Fokus er primært på de store erhvervshavne, der håndterer gods, energi og grøn omstilling.
Det betyder dog ikke, at fiskeriet er uden beskyttelse. Mange fiskerihavne indgår i det regionale netværk af forsyningshavne, og på den måde kan de blive omfattet indirekte. Men spørgsmålet rejser sig alligevel: Hvis staten nu vil sætte ›hegn‹ om havnearealerne, burde fiskeriet så ikke også nævnes direkte – som et erhverv, der i stigende grad presses af boligbyggeri og byudvikling på havnene?
Lettelse i erhvervslivet
I mange år har danske erhvervshavne været presset af kommunale beslutninger, hvor arealer er blevet omdannet til boliger og byudvikling, hvilket har reduceret pladsen til havnenes kerneaktiviteter. Med den nye nationale plan skabes der nu en klar beskyttelse af havnearealer, der sikrer, at de kan fortsætte med at fungere som centrale knudepunkter for gods, forsyninger og grøn omstilling. Planen giver havnene den nødvendige ro til at investere langsigtet og fastholde deres funktion som vigtige infrastrukturelle og erhvervsmæssige områder, samtidig med at der etableres et tydeligt rammeværk, der beskytter de mest kritiske havnearealer mod fremtidig byudvikling.
En kamp mellem stat og kommuner
Beslutningen kan dog skabe gnidninger mellem stat og kommuner. Langt de fleste havne er kommunalt ejede, og tidligere har byråd haft stor frihed til at omlægge havnearealer til boligbyggeri eller rekreative formål. Eksempelvis har Kolding Kommune fremlagt en plan, som flere havnevirksomheder protesterer imod.
Transportminister Thomas Danielsen (V) har allerede kaldt kommuner for en trussel mod erhvervsudviklingen på havnene. Kommunernes Landsforening advarer til gengæld mod, at staten trækker magten for langt væk fra lokaldemokratiet.
Spørgsmålet er nu, hvordan planen vil blive håndhævet – og hvor hårdt staten vil slå ned på kommuner, der vil bruge havnearealer til andre formål.
- Læs Plan- og Landdistriktsstyrelsens oversigt over nationale interesser i kommuneplanlægning (læs side 44)
- Læs her om fiskerihavne og fiskeauktioner på side 39 og 40 i »Trafikstyrelsens havneatlas, kortlægning af danske erhvervshavne«
