Norges kyster er hjemsted for nogle af verdens mest artsrige tangskove. Her kan én tang-stilk huse op mod 100.000 forskellige organismer. Men nu er en tredjedel af Norges tangskove forsvundet og det sker dobbelt så hurtigt som man oplever det med regnskovene i Amazonas.
Det skriver forskning.no blandt andet om i en artikel produceret og finansieret af Universitet i Oslo Så havforskerne er helt klare i deres advarsler: »Vi kan ikke vente længere – NU kræves der handling.
»Vi har forsket færdigt, så mu skal der istedet handling til«, siger marinbiolog Simon Hasselø Kline fra Universitetet i Oslo, som samtidig arbejder for miljøorganisationen Bellona.
Han og kollega Jessica Anne Hough advarer om en undervurderet økosystemkrise: »Hvis vi ikke passer på vores egne havområder, hvem skal så gøre det?«
Et biodiversitetstab med store konsekvenser
Tangskoven er ikke bare smuk den er livsvigtig. Den lagrer CO2, producerer ilt, regulerer klimaet og giver husly til fisk, sæler og mange andre arter. Hough forklarer, at tangskovene årligt skaber økosystemtjenester til en værdi af 6,9 milliarder kroner i Norge.
»Har vi mistet tangskoven, mister vi også fisk og skaldyr, som torsk, der kunne give op mod 50.000 ton ekstra fisk om året,« siger hun.
Tangskovene er under pres fra flere sider: klimaforandringer, invasive arter, overfiskning og en kraftig stigning i kråkeboller, der spiser tang og skaber »undervandsørkener«. Når rovfisk som torsk og steinbit fjernes, kan kråkebollerne formere sig uhindret.
Norge har ansvar for verdens tangskove
Norge har verdens længste kystlinje og over 10.000 km2 tangskov, men vi har allerede mistet en tredjedel. Globalt er 60 procent af tangskovene forsvundet på de sidste 50 år. Kline påpeger, at vi ofte prioriterer beskyttelse af regnskov i udlandet fremfor vores egne kyster.
»Som hav-nation med lange traditioner burde vi forvalte havet bedre. Det ser dårligt ud, at vi er så dårlige til at beskytte vores egne marine økosystemer,« siger han.
Tangskoven forsvinder fire gange så hurtigt som koralrevene og dobbelt så hurtigt som regnskoven. Det gør den til en af Europas største økosystemkriser‚ men fordi det sker under vand, får ingen det rigtig med.
Sådan kan tangskovene reddes
Forskere har udarbejdet konkrete forslag til at redde tangskovene:
- Fjerne kråkeboller fysisk
- Sætte brændt kalk ud, som kråkebollerne ikke tåler
- Genudsætte rovfisk som steinbit
- Restaurere og udvide tangskovene
- Beskytte flere områder og kortlægge havets biodiversitet bedre
- I Oslofjorden foreslås yderligere tiltag:
-
- reducere næringsstoffer og miljøgifter
- rydde marin affald
- etablere fredningsområder
- regulere fiskeri.
-
Kline understreger, at forskning alene ikke er nok: »Politikerne bruger ofte mere forskning, som en måde at udskyde kostbare tiltag. Vi har ikke tid til det længere,« siger han.
Fra forsker til aktivist
Både Kline og Hough har skiftet fra forskning til aktivt miljøarbejde. De vil ikke længere kun observere, men handle:
»Tangskoven og Oslofjorden viser, hvordan menneskelig aktivitet ændrer livet i havet. Det er absurd, at vi forvalter havet så dårligt, når vores kultur og økonomi er så afhængig af det,« siger Kline.
