Spildevandets mørketal drukner sandheden om havmiljøets største trussel

57,8 milliarder liter »lortevand«, ja undskyld udtrykket, røg direkte ud i havet sidste år og det er ifølge eksperter langt mere giftigt end kvælstof alene. Alligevel fokuserer vi stadig ensidigt på landmændene. Det er en farlig, og meget forsimplet sandhed.

Sidste års PULS-data viser rekordår for udledning af urenset spildevand. Men det er kun de registrerede data der indberettes til PULS systemet, for i realiteten kan der være tale om langt større tal, da det ikke er alle overløb der tælles med. Det fik statsrevisorerne påtalt overfor Miljøministeriets tilsyn tilbage i 2023, hvor de kaldte kontrollen for utilstrækkelig, da hele 82 procent af overløbstilladelserne ikke var registret – hvilket dækker over et betydeligt mørketal. (læs rapporten her)

Så de chokerende 57,8 milliarder liter urenset kloakvand, der blev ledt direkte ud i det danske havmiljø, kan reelt være betydeligt større. Disse udledninger kom – ikke drypvis – ikke i enkelte uheld. – men året rundt, som en konstant, fedtet og bakteriebefængt strøm af menneskeligt affald, kemikalier, medicinrester og husholdningsgifte – direkte ud på bunden af vores fjorde, bugter og kystlinjer.

Se de kendte tal for overløb i tabellen her nedenfor:

Alligevel bader vi videre. Glade og uvidende. Indtil regnen rammer og kloakken kollapser.

Når badevandet stinker af fortrængt ansvar
Når sommerregnen vælter ned, med skybrud og rekordstore mængder regn og kloaksystemerne ikke kan følge med, sker det igen og igen: Overløb, hvor urenset spildevand blandes med regnvand og flyder direkte ud i badevandet og havmiljøet. Styrelsen for Patientsikkerhed er nu oftere ude med advarsler om sygdomsfremkaldende bakterier og vira.

Og alligevel taler vi stadig mest om landbruget og kvælstof, som om det er det eneste problem i vores vandmiljø.

Det er det ikke.

Spildevand er ikke bare »vand«

Kvælstof fra landbruget er en stor og målbar kilde til iltsvind og algeopblomstring – det er der bred enighed om. Men det er én type næringsstof.

Spildevand, derimod, er en kompleks giftig cocktail:

• Afføring og urin: bakterier, vira, parasitter.
• Rengøringsmidler og husholdningskemikalier: klor, syrer, baser.
• Medicinrester og hormonforstyrrende stoffer: Østrogener, bisphenol A og antibiotika mm. påvirker fisk og dyreliv i havmiljøet
• Mikroplast og tungmetaller fra bymiljøet.

Og alligevel bliver det ved med at fylde mindre i den offentlige debat. Hvorfor?

Overløb fylder måske lidt på papiret – men skader meget i virkeligheden

Forklaringen ligger delvist i en illusion om procentregning. Mange kommuner og myndigheder nedtoner problemet, fordi overløb »kun« udgør få procent af den samlede spildevandsmængde. Men det er et misvisende argument.

Et enkelt overløb kan indeholde bakterier og toksiner samt medicinrester (kilde: OECD) i mængder, der slår havmiljøet ud lokalt. Det påvirker badevandskvaliteten. Det rammer fisk og bunddyr. Og det undergraver tilliden til, at vores vandmiljø faktisk bliver taget alvorligt.

Det svære ansvar ligger i byerne – ikke på marken

At rense kloakvand kræver store investeringer, særligt i ældre byområder, hvor regnvand og spildevand løber i samme system. Det koster penge, tid og politisk vilje.

Men vi er nået dertil, hvor det ikke længere er acceptabelt at bruge landmændene som miljøets syndebukke, mens vi tillader urenset by-spildevand at flyde frit ud i naturen.

Vil du bade i afføring?
Det er i virkeligheden det enkle spørgsmål. Når kommuner advarer om forhøjede bakterie-tal, når børn får maveinfektioner efter en strandtur, og når fjorde dør på bunden – så er det ikke »bare lidt gylle«. Det er den direkte konsekvens af et politisk svigt, hvor vi har undladt at løfte byernes del af miljøansvaret.

Så næste gang nogen siger, at vi kun skal regulere landbruget for miljøets skyld – så spørg dem, hvorfor 57,8 milliarder liter urenset spildevand ikke tæller i regnestykket.

Det gør det nemlig og langt mere end vi vil indrømme.