Fiskeriaftalen: Få jubler – mens mange betaler prisen

Mens store dele af det danske fiskerierhverv har udtrykt bekymring og skepsis over den nye fiskeriaftale »En ny kurs for dansk fiskeri«, der blev indgået i starten af juli, har formanden for Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri (FSK-PO), i stedet udtrykt stor tilfredshed med aftalen på de sociale medier.

Men med aftalen er store dele af de mindre kystnære danske trawlere udelukket fra at fiske i Bælthavet og store dele af Kattegat. Det rammer ikke bare en vigtig del af fiskerierhvervet, det rammer også danske forbrugere og fødevareforsyningen – hvor især de lokalt fangede fisk udgør en let tilgængelig kilde til vigtige proteiner. I en tid med stigende global usikkerhed og øget politiske spændinger, ikke mindst som følge af krigen i Ukraine og Ruslands rolle i verdenshandlen, er selvforsyning med sunde fødevarer mere strategisk afgørende end nogensinde før.

I modsætning hertil står FSK’s kystfiskere, som til trods for meget begrænset kapacitet nu ser ud til at få mere end blot foden indenfor. Med støtteordninger, ekstra kvotetildelinger og adgang til eksklusive trawlfrie områder, har denne faglige minoritet fået deres politiske ønsker opfyldt og dét til fulde.

Et fiskeri med bindende privilegier

Den tidsubegrænsede kystfiskerordning, giver særligt udvalgte fartøjer med en maksimumstørrelse på 50 BT med skånsomme redskaber på op til 17 meter i længden, adgang til særlige kvoter og et ekstra »flidstillæg« på op til 150 procent af års-kvoten. Til gengæld forpligter det fartøjs-ejerne at blive i ordningen permanent.

Men spørgsmålet er, om netop denne forholdsvis lille gruppe fiskere reelt kan leve op til de forventninger, som nu lægges på deres skuldre.

Med et mindre antal garnfartøjer, er der ingen dokumenteret evne til at kompensere for den mængde fisk, som kyst-trawlere hidtil har leveret. Så vi står i realiteten over for en mulig underforsyning af danskfanget fisk i fremtiden.

En skævvridning med store konsekvenser

Man skal dog ikke tage fejl, for mange af de små kystfiskere har et hæderligt fiskeri, og der er også i fremtiden behov for at bevare dette fiskeri i mindre skala. Men det bliver problematisk, når en hel fiskeripolitisk aftale tilsyneladende tilgodeser en mindre gruppering i fiskeriet, der ikke har den nødvendige og tilstrækkelige kapacitet til at opretholde den mængde fisk, som kyst-trawlere hidtil har ilandbragt.

Det er ikke uden grund, at langt størstedelen af de danske fiskere, dem der arbejder på de lidt større fartøjer og driver veldrevne og dokumenterede fiskerier, er i chok. For mens de nu potentielt skal tvinges til ophugning eller omlægning, er det svært at se, hvordan en håndfuld mindre fartøjer og kuttere kan udfylde det hul i leverancerne af fisk, der efterlades.

Og ja, der er blevet givet midler til netop ophugning, støtte til ålefiskeri, de-minimis-støtte til stenbiderfiskere og investeringspuljer til havne og logistik. Men det hjælper næppe, hvis kernen i dansk fiskeri reelt tvinges i knæ.

Et eksperiment uden garanti

FSK-formanden takker i sin udmelding på facebook, både politikere og organisationer samt Regeringen og aftalepartnere – heriblandt de Radikale, Enhedslisten, SF og Alternativet samt de konservative og Liberal Alliance – for opbakningen til aftalen. Men det ville have klædt hele processen, hvis man i samme åndedrag stillede spørgsmålet, om denne »nye kurs« overhovedet er rentabelt og om den kan bære.

For alt tyder på, at vi nu står med en fiskeriaftale, der er skabt med ønsket om at skåne naturen, men uden nogen sikkerhed for, at vi faktisk får flere fisk, større biodiversitet eller øget bæredygtighed. Forskere fra DTU Aqua har flere gange påpeget, at der ikke nødvendigvis er en sammenhæng mellem trawlforbud og vækst i fiskebestandene.

En aftale med tvivlsomt afkast

Det er værd at stille spørgsmålet: Hvad har vi opnået, hvis vi udskifter veldrevne, dokumenterede trawlfiskerier med et – og for nogle – romantiseret billede af det »skånsomme fiskeri«, som i sin nuværende form hverken har kapacitet til at dække efterspørgslen på fisk eller står stærkt i konkurrencen med de voksende bestande af sæler og skarv, der i stigende grad fanger flere fisk end de mindre fiskefartøjer kan lande. 

Hvis resultatet af aftalen blot bliver flere import-fisk i supermarkedets kølediske og færre danske arbejdspladser langs kysterne, så er det svært at kalde det en sejr for hverken miljø, erhvervet eller forbrugerne.

Det er en ny kurs, ja – Men om kursen fører til bæredygtig fiskeriforvaltning eller til afvikling af en hel sektor, er endnu uvist. I mellemtiden må vi håbe, at de få, der jubler, også kan levere.