Miljøstyrelsen har siden 2023 politianmeldt 17 spildevandsselskaber. Det sker som led i en skærpet tilsynsindsats, som Miljø- og Ligestillingsministeriet satte i gang med en ny strategi i 2023. Det skriver de i en pressemeddelelse udsendt i dag, tirsdag den 1. juli 2025.
Antallet af overløb skal nedbringes, så badegæster kan hoppe i bølgen uden at skulle tænke over, om vandet er forurenet med spildevand eller gå en tur i skoven uden frygten for, at der er spildevand i skovbunden, skriver Miljø-ministeriet.
Derfor har Miljø- og Ligestillingsministeriet skærpet tilsynsindsatsen, og det har siden 2023 ført til 17 politianmeldelser af spildevandsselskaber for mindst 33 forskellige forhold.
»Der skal være en konsekvens, når reglerne bliver overtrådt. Derfor besluttede vi i ministeriet at ændre praksis og lægge en ny strategi for tilsynet. Miljøstyrelsen politianmelder nu, hvor der ofte før kun blev givet indskærpelser. Det er en opstramning, som med 17 anmeldelser har vist sig at være nødvendig,« siger miljøminister Magnus Heunicke (S).
Skærpet linje og tydeligere ansvar
Den nye strategi fra ministeriet betyder, at Miljøstyrelsen har strammet sin tilsynspraksis og nu i højere grad følger op med politianmeldelser, når spildevandsselskaber overtræder deres tilladelser. Feks ved at udlede mere forurenet spildevand, end de må, eller hvis de ikke har deres tilladelse i orden.
Politianmeldelserne tæller blandt andet forhold, hvor spildevand er udledt i et skovområde, i en å eller i kystnære havområder uden de fornødne tilladelser.
Samtidig er der fokus på at sikre, at data for overløb er bedst mulige. Derfor er der fjernet et indberetningsled og spildevandsselskaberne skal fremover indberette mængden af overløb direkte til miljødatabasen PULS.
»Vi skal have de bedst mulige data for overløb, så vi kan sikre, at vi får stillet krav om indsatser de steder, hvor overløb af spildevand har en negativ påvirkning af miljøet og badevandet. Derfor arbejder jeg og ministeriet målrettet for at komme med flere initiativer, der kan begrænse mængden af overløb, og presse på for at kommunerne gør det samme«, siger Magnus Heunicke (S).
Paradokset om spildevandskontrol – For lidt, for sent og for symbolsk
Refleksioner fra FiskerForum.dk
Det er desværre blevet en trist gentagelse: Først afslører Tænketanken HAV og DR Nyheder, at vores farvande er langt mere forurenede, end vi gik og troede og først derefter kommer Miljøministeriet nu på banen med en pressemeddelelse om, at de siden 2023 har politianmeldt 17 spildevands-selskaber. På papiret virker det som noget ekstraordinært, men i virkeligheden er det bare en symbolsk dråbe i havet, i forhold til den massive og systematiske forurening, der fortsat ødelægger vores farvande.
Det store paradoks er, at det tilsyneladende kræver offentlig skandalisering, før myndighederne reagerer.
Hvorfor skal der altid være en mediestorm, før der sker noget og hvorfor kommer konsekvenserne først, når folkets tålmodighed er opbrugt?
Det er selvfølgelig positivt, at myndighederne nu går videre end bare indskærpelser og faktisk politianmelder. Men det virker mest som en nødløsning og ikke som reel handlekraft. Ulovlige udledninger har stået på i årevis, men først når presset bliver for stort, ændres praksis. Det er ikke proaktiv miljøbeskyttelse, det er reaktiv symbolpolitik.
Hvis der kun er politianmeldt 17 selskaber på halvandet år, kan man spørge sig selv, hvor mange ulovligheder har så fået lov til at passere de foregående årti uden reelle konsekvenser?
Hvad er problemet?
- Manglende konsekvenskultur: Når det kan betale sig at forurene og bare betale en bøde som en driftsomkostning, bliver miljøregler ligegyldige. Det minder i høj grad om legaliseret miljøkriminalitet.
- Kommunalt dobbeltspil: Mange spildevandsselskaber er ejet af kommunerne, som også står for tilsynet. Det virker som en absurd interessekonflikt, hvor regler risikerer at blive bøjet eller måske helt ignoreret for egen vindings skyld.
- Datamørke og tågesnak: Når eksperter ikke engang kan gennemskue omfanget af udledninger, kan det blive nemmere for selskaber at skjule forureningen bag tekniske detaljer og forsinket indberetning.
Konsekvenserne for fiskeriet
For fiskeriet er konsekvenserne dybt alvorlige. Forureningen truer ikke bare biodiversiteten, men også fiskebestandene og fiskernes levebrød. Giftstoffer, iltsvind og ødelæggelse af vækstområder rammer yngel og bundfauna, som fiskene er afhængige af. Når farvandet bliver en kloak, forsvinder fisken og med den følger tab af arbejdspladser og svækkelse af hele kystsamfund.
Det er en ond spiral: Forurening giver dårligere fangster, som igen øger presset på de resterende fiskebestande, samtidig med at fiskerne må kæmpe med ringe politisk opbakning og manglende reelle forbedringer.
Der skal langt mere end strategier og flotte pressemeddelelser til for at redde vores farvande og fiskeriet. Vi har et fundamentalt problem med, hvem der beskyttes og hvem der ødelægger. Naturen fejler ikke, men vi mennesker gør, når vi accepterer, at vores fjorde og kyster forvandles til kloakker, mens ansvarlige aktører tilsyneladende slipper for nævneværdige konsekvenser.
Hvis vi virkelig vil have et fiskeri, der kan holde, og farvande hvori man kan svømme, skal vi kræve handling nu ikke bare med tomme ord, men med en reel og hård indsats. Fiskeriet kan ikke vente længere.
FiskerForum.dk




















