Regeringen er i dialog med EU-Kommissionen om, hvorvidt Danmark overhovedet kan pålægge fiskere CO2-afgift. Spørgsmålet kan betyde genforhandling af hele den aftale om dansk fiskeris fremtid, som regeringen kæmper for at få i hus i disse dage.
Det skriver Altinget.dk om i deres nyheder i dag (læs den her)
Siden årsskiftet er fiskeri, indenrigsfærgefart og indenrigsluftfart blevet omfattet af en CO₂-afgift. Afgiften fremgår nu af fakturaen, når der købes brændstof. Der er dog mulighed for delvis godtgørelse af afgiften i en overgangsperiode frem til 2029. Fra og med 2030 skal der betales fuld CO₂-afgift.
Samtidig gælder der fortsat mulighed for afgiftsfritagelse for energi-, NOx- og svovlafgifter. Denne fritagelse forudsætter dog, at brændstoffet er farvet, og at det leveres direkte i skibets tanke af olieleverandøren. Herudover skal fiskerfartøjet have en gyldig bevilling til at modtage brændstoffet afgiftsfrit.
Men ifølge artikelen i Altinget.dk den 24. juni 2025, der refererer til et lækket udkast til en politisk aftale, ser det nu ud til, at EU-retten med stor sandsynlighed kan spænde ben for den danske CO2-afgift på fiskeriet
Regeringen har ellers i fire måneder forsøgt at lande en ny, samlet aftale om fremtiden for dansk fiskeri. Men netop som forhandlingerne nærmer sig deres afslutning, risikerer hele aftalen at falde fra hinanden. Ikke på grund af politiske uenigheder alene, men fordi et af nøgle-elementerne kan være i strid med EU’s lovgivning.
Konkret handler det om den CO2-afgift på marine diesel, som regeringen indførte for fiskeriet ved årsskiftet, men kort efter valgte at suspendere frem til 2030. Afgiften har været en af de mest kontroversielle knaster i de langstrakte forhandlinger, og nu viser det sig, at selve afgiftens lovlighed står til diskussion.
Ifølge et udkast til en aftaletekst, som Altinget har fået indsigt i, er regeringen nu i dialog med EU-Kommissionen for at afklare, om en CO2-afgift på fiskeriets brændstofforbrug overhovedet er lovlig i forhold til EU’s energibeskatnings-direktiv.
»Der er en igangværende dialog med EU-Kommissionen om, hvilke muligheder energibeskatnings-direktivet giver for at pålægge energiafgifter på fiskeribranchen,« står der i aftaleudkastet.
Usikkerheden er reel
Hvis det viser sig, at afgiften er i strid med EU-retten, kan det ikke bare udløse en ændring i afgiftens status, det kan potientielt vælte hele fiskeriaftalen.
»Hvis den igangværende dialog måtte give anledning til en ændret forståelse, vil hele nærværende aftale skulle genforhandles med afsæt i aftalepartierne,« fremgår det videre.
Det er ikke første gang, der sås tvivl om CO₂-afgiftens lovlighed. Allerede tidligere har professor i EU- og miljøret ved Københavns Universitet, Peter Pagh, påpeget, at det kunne være i strid med direktivet at lægge afgifter på fiskerfartøjers brændstofforbrug en vurdering, der deles af flere brancheaktører og juridiske eksperter.
Skattestyrelsen har i en tidligere sag peget på en mulig »kattelem« i direktivet, som skulle give nationalt spillerum. Den opfattelse afvises dog blankt af skatteeksperter:
»Der er tale om skal-lovgivning og ikke kan-lovgivning. Vi er simpelthen ikke enige med Skattestyrelsen i, at der findes nogen kattelem på det her område,« lød det fra partner i PwC, Joan Faurskov Cordtz.
En politisk nødløsning – måske forgæves
Efter massiv kritik fra fiskerierhvervet og fiskeriafhængige kommuner besluttede regeringen i februar at »neutralisere« CO2-afgiften frem til 2030. Det vil sige, at fiskerne ville blive 100 procent kompenseret for afgiften i en årrække, indtil der er teknologisk grundlag for grønne alternativer til diesel.
Det kompromis er nu blevet ændret i det aktuelle aftaleudkast: Afgiften foreslås aflyst frem til 2029, hvorefter den indfases med halv kraft i et år, før den fulde afgift eventuelt træder i kraft i 2031. Det kompromis skal sikre opbakning fra regeringen, som har været under pres både internt og fra støttepartierne – særligt SF, De Radikale og Enhedslisten.
Trawlforbud splitter forligskredsen
CO2-afgiften er dog ikke den eneste sten i skoen. Indførelsen af flere trawlfri områder er et andet centralt konfliktpunkt. Oppositionen til venstre for regeringen samt Konservative ønsker flere havområder friholdt for bundtrawl, både af hensyn til havmiljøet og for at sikre bæredygtig udvikling i fiskeriet.
Internt i regeringen har netop spørgsmålet om balancen mellem CO₂-afgift og trawlfri zoner været genstand for heftige diskussioner. For nogle partier er trawlforbuddet en grøn nødvendighed, mens andre ser det som en trussel mod fiskernes mulighed for at drive erhverv.
Aftale under pres – før den er landet
Paradokset i den aktuelle situation er, at regeringen forsøger at færdigforhandle en aftale, der allerede i sit fundament er truet af juridisk usikkerhed. En aftale, der skal sikre fiskeriets fremtid, bæredygtighed og økonomiske robusthed, men som risikerer at kollapse, hvis EU-Kommissionen vurderer, at Danmark har overtrådt direktivets rammer.
Indtil videre er der ikke kommet nogen offentlig melding fra hverken EU-Kommissionen eller den danske SVM-regering om forhandlingernes status.
Men uanset udfaldet står det klart, at en holdbar fiskeriaftale kræver både politisk opbakning og fuld overensstemmelse med EU-retten. Ellers risikerer hele konstruktionen at kollapse, til stor usikkerhed for både fiskerne og de lokalsamfund, der er afhængige af et stærkt dansk fiskeri.
