Nyt studie fra Aalborg Universitet overrasker forskere med, hvor hurtigt naturen egentligt reagerer på nye stenrev – og det er godt nyt for både fisk, tang og fremtidens havmiljø.
Det skriver Danske Havne blandt andet om i en artikel »Stenrev i Limfjorden viser hurtig effekt på biodiversitet«
Et lille stenrev i Limfjorden har på bare ét år givet biodiversiteten omkring det et markant løft. Det er hovedkonklusionen i et nyt bachelorprojekt fra Aalborg Universitet, hvor fem biologistuderende har undersøgt effekten af menneskeskabte stenrev i kystnære havområder.
Resultatet overrasker ikke kun forskerne – det kan også få stor betydning for fremtidens naturgenopretning i danske farvande.
Naturgenopretning med sten og DNA
Stenrev har længe været kendt som naturlige oaser for liv på havbunden, men hvor hurtigt virker de, når vi selv bygger dem? Svaret, ifølge de studerende bag projektet, er: meget hurtigt.
Ved hjælp af den avancerede eDNA-teknologi – hvor man analyserer DNA-spor i vandet for at måle artsrigdom – har de dokumenteret, at biodiversiteten ved seks undersøiske stenrev i Limfjorden allerede efter 12 måneder er væsentligt højere end på nærliggende barbund.
Ét af revene blev anlagt ved Østhavnen af Port of Aalborg i 2023 som et forsøgsprojekt – og netop dette rev blev omdrejningspunkt for bachelorprojektets mest opsigtsvækkende resultater.
»Vi havde ikke regnet med at se så markant en effekt på bare ét år. Det viser, at stenrev er langt mere effektive end vi forestillede os,« fortæller Natalie Hvid Nielsen, en af de fem studerende bag undersøgelsen.
Et nyt hjem for fisk og fødeemner
Det, der gør forskellen, er revets struktur. Stenene er stablet, så de skaber huler og sprækker – perfekte gemmesteder for både fisk og deres føde. Og det er ikke tilfældigt, hvilke fisk der rykker ind først.
»Vi så især positive effekter på arter som stenbider og ålekvabbe – begge arter, der er højt prioriteret i dansk fiskeriforvaltning og truet flere steder,« forklarer Jens Emil Bigum Munck, medforfatter på projektet.
Også arter som torsk og ål – som både har økonomisk og økologisk betydning – ventes at få gavn af stenrevene. For mange arter er netop kystnære, beskyttede habitater afgørende yngleområder.
Stenrevene fungerer samtidig som fundament for tang, muslinger og andre fastsiddende organismer, der videre bidrager til at skabe et selvforstærkende økosystem på bunden af fjorden.
Fra lokalt eksperiment til europæisk løsning?
Projektets resultater kommer på et oplagt tidspunkt. EU’s biodiversitetsstrategi sigter mod at genoprette havets økosystemer og beskytte mindst 30 % af Europas havarealer inden 2030. Aalborg-projektet viser, hvordan selv små indgreb lokalt kan være brikker i det større puslespil.
»Hvis man opbygger stenrevet korrekt, kan det gøre en mærkbar forskel – ikke om ti år, men allerede det første år,« understreger Karl Klestrup Dam Andersen, en af de andre studerende bag projektet.
Og det stopper ikke her. Med brugen af eDNA har Port of Aalborg fået et konkret værktøj til løbende at måle effekten af naturgenopretning – uden at skulle trække fisk op af vandet eller forstyrre deres miljø.
»Vi kommer helt sikkert til at tænke stenrev ind i vores fremtidige projekter,« siger Brian Dalby Rasmussen, miljøkoordinator hos Port of Aalborg. »Det her er ikke kun godt for naturen – det er også en håndgribelig måde for os at arbejde med bæredygtighed.«
Hvad er eDNA?
eDNA (environmental DNA) er DNA, som organismer efterlader i deres omgivelser – f.eks. gennem skæl, afføring eller hudceller.
Ved at analysere vandprøver kan forskere finde ud af, hvilke arter der findes i området – uden at skulle fange dem fysisk.
