Lystfiskerne rammes af lakseforbud, men skarven slipper fri

Mens lystfiskerne forbydes at fiske laks for at beskytte bestanden, spiser skarven op til 50 % af de unge laks, hvilket reducerer rekrutteringen og truer lakse-bestandens fremtid.

Forvaltningen af laksebestandene i Danmark er baseret på videnskabelige undersøgelser og biologisk viden. Den atlantiske laks er fredet i de største otte vest- og sønderjyske vandløb, og forvaltningen følger reglerne i fiskeriloven under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Lystfiskere får tildelt laksekvoter for at kunne hjemtage en mindre del af bestanden, efter videnskabelige vurderinger af laksebestandens størrelse og udvikling.

Kvoterne fastsættes baseret på forskning fra DTU Aqua og tager højde for faktorer som lakseopgang, yngeltætheder, udsætninger og fangster. Andre faktorer som skarv- og fiskeædende fuglepredation samt miljøændringer er også vigtige i vurderingen. Lystfiskernes fangster, som indrapporteres obligatorisk, bidrager til vurderingen af bestandens sundhed.

I 2024 var fangsterne lave, hvilket indikerer et fald i laksebestandene. På trods af forbedringer som fjernelse af spærringer og etablering af gydestryg er presfaktorer som skarvforbrug en stor trussel. Skarv kan spise op til 50 procent af smoltene (unge laks), hvilket reducerer rekrutteringen og dermed også bestanden.

Forvaltningens mål er at sikre et genetisk robust laksegrundlag, så laksen kan tilpasse sig ændrede miljøforhold. For at sikre en balanceret udnyttelse af bestandene opdeles kvoterne i undergrupper baseret på laksetyper som grilse (1-årig laks), mellem- og storlaks (laks, der har tilbragt flere vintre i havet). Kvoterne fastsættes efter et forsigtighedsprincip, der sikrer bæredygtighed og ikke hindrer bestandens vækst.

Der er dokumenterede succeser med adaptiv forvaltning, hvor nye data hurtigt integreres i praksis for at forbedre laksebestandens status. Et tæt samarbejde mellem kommuner, forskere, lystfiskere og andre interessenter er nødvendigt for bestandens fremgang. Den danske forvaltning bygger på forskning, overvågning og en adaptiv tilgang, som sikrer, at bestande kan vokse og blive selvreproducerende.

Fiskepleje, som inkluderer genskabelse af gydeområder og fjernelse af spærringer, er en forudsætning for at få tildelt laksekvoter. Målet er, at bestanden bliver stor og stabil, så udsætninger af opdrættede laks kan udfases.