Skælprøver, som er mere end et hundrede år gamle, kan give forskere svar på, hvordan den norske vårgytende sild (NVG-sild) har tilpasset sig de stigende temperaturer i havet.
Det skriver det norske Havforskningsinstitut
I 1910 samlede havforskere prøver af små skæl fra NVG-sild i området nord-nordvest for Grip fyr i Møre og Romsdal. Disse prøver blev opbevaret i papirposer og har ligget i Havforskningsinstituttets lager i Bergen i over et århundrede. I 2024 blev de fundet frem igen af forskerne Florian Berg og Violaine Dolfo, som har formået at udtrække DNA fra de gamle prøver.
Sildens bestand har varieret meget siden 1910. I 1930’erne og 40’erne var bestanden på sit højdepunkt, men voksende kommercielt fiskeri førte til en kollaps i 1965. Efter fiskestop og en stærk årgang i 1982/83 voksede bestanden dog igen. Ifølge Florian Berg er bestanden i dag stadig domineret af den stærke 2016-årgang, da NVG-sild kan blive op til 20 år gamle.
Den omfattende samling af gamle sklprøver skyldes havforskeren Johan Hjort, en af grundlæggerne af Havforskningsinstituttet. Ifølge Florian Berg er Norge det eneste land, der har så gamle prøver, og de giver en unik mulighed for at undersøge, hvordan sildens gener har udviklet sig over tid.
Har genetikken ændret sig med temperaturen?
Ved at sammenligne de genetiske resultater fra 1910 med nyere prøver vil forskerne undersøge, om silden har tilpasset sig varmere vand. Specifikt leder de efter genetiske markører for temperaturtilpasning i forbindelse med gydeperioden.
»Normalt gyder NVG-sild i koldere vand, men havet er blevet varmere de sidste 100 år. Vi vil derfor analysere, om genetiske markører knyttet til gydeaktivitet i varmere vand er blevet mere udbredte,« forklarer Violaine Dolfo.
Resultaterne af denne forskning kan give ny indsigt i, hvordan fisk tilpasser sig klimaforandringerne og hvilke konsekvenser det kan have for økosystemet og fiskeriet i fremtiden.
Du kan læse hele artiklen fra Havforskningsinstituttet.no her
