På erhvervsfiskeriuddannelsen i Thyborøn afholdes en workshop-serie i første halvår af 2025, hvor erhvervsfisker, fritidsfiskere, vodbindere og repræsentanter for havnene deler erfaringer om marint affald, spøgelsesnet og fiskerirelateret plastaffald i havet og i fjordene.
På de planlagte workshops kommer du som deltager selv til orde! Baseret på deltagernes egne erfaringer drøftes eksisterende problemstillinger og mulige løsningsforslag. Deltagerne gives efterfølgende mulighed for at formidle deres forslag til relevante beslutningstagere.
Projektet er en del af en oplysningsindsats støttet af EHFAF, så deltagelse og frokost (Stjerneskud !) er gratis.
Workshop-serien afholdes af Roskilde Universitet, Århus Universitet og Aquamind i samarbejde med Erhvervsfiskeruddannelsen og målet er aktivt i at løse udfordringerne med marint affald og fiskerirelateret plastikaffald med udgangspunkt fra erhvervsfiskeriet og de fiskerirelaterede erhverv.
Workshoppen afholdes i Thyborøn d. 28. Februar kl. 9:30-15:30 på adressen: North Sea College på Ærøvej 9 i Thyborøn
Den følgende workshop på North Sea College er torsdag den 20. Marts 2025.




















