Når vi som familie sætter os sammen omkring middagsbordet, anbefales det nu, at omkring 75-80 procent af måltidet består af plantebaserede fødevarer, mens kød og andre animalske produkter fremover kun skal udgøre en lille del – en omstilling, der kan være stor for mange danskere, men som bygger på forskning, der fremhæver de sundhedsmæssige og miljømæssige fordele ved en plantebaseret kost.
I Danmark anbefaler Fødevarestyrelsen allerede nu med de officielle kostråd, at man spiser langt mere plantebaseret. Dette betyder ikke nødvendigvis, at man skal være vegetar eller veganer, men at en større del af kosten bør bestå af grøntsager, frugt, bælgfrugter, fuldkorn og andre plantebaserede fødevarer.
Danskernes holdning til at omlægge deres kostvaner fra overvejende at være kødspisere til en mere plantebaseret kost er dog meget blandet. Mens mange er åbne over for at spise mere grønt og plantebaseret, møder omlægningen også modstand, især blandt den ældre generation, hvor kostvanerne med kød er dybt forankrede og ses som en kulturel tradition omkring det klassiske danske køkken, hvor kød fra køer, grise, fjerkræ og fisk spiller en stor rolle.
Ifølge undersøgelser fra Fødevarestyrelsen og COOP-analyser viser mange danskere dog en større interesse for at spise mere plantebaseret, især blandt den yngre generation. Motivationen her er en interesse for sundhed, klima og bæredygtighed. Trods de yngres stigende interesse for det grønne på tallerkenen, så er antallet af vegetarer og veganere i Danmark, stadig relativt lavt (cirka 3-5 procent), men en stadig større andel af befolkningen identificerer sig som ›fleksitarer‹, hvilket betyder, at de aktivt reducerer deres kødforbrug uden dog at undgå det helt.
Anbefalingerne i EAT-Lancet-rapporten (2019) (engelsk) anbefaler, at plantebaserede fødevarer skal udgøre hoveddelen af kosten for at sikre global fødevareforsyning og reducere miljøbelastningen.
Dansk Minister for Fødevarer Jacob Jensen (V) vil nu skrue op for europæisk planteprotein
Fødevareminister Jacob Jensen (V) arbejder på at styrke produktion og efterspørgsel af planteprotein som bælgfrugter, insekter og græs. Han har opfordret EU’s 27 medlemslande til at fremskynde arbejdet med en fælles strategi for planteprotein, som skal sikre mere bæredygtig produktion og forbedret fødevaresikkerhed i Europa.
Ministerens fokusområde, er på en enkelere, grønnere og mere markedsorienteret landbrugsstøtte, når den genforhandles i 2027. Det kan gøre plantebaserede fødevarer som bælgfrugter mere konkurrencedygtige.
Målet er at gøre Danmark førende på området og sikre klima-venlige alternativer til både mennesker og dyr. Men udfordringerne er store, for efterspørgslen blandt forbrugerne er stadig lav. Ministeren understreger, at prisen spiller en afgørende rolle, især i økonomisk usikre tider.
I EU har man arbejdet med proteinstrategien siden 2018 og her anbefaler man i en ny rapport, at EU senest næste år i 2026, udarbejder en handlingsplan for plantebaserede fødevarer. Det skal bl.a. omfatte reformer af landbrugsstøtten, klimakvote-systemer og forskning i plantebaserede løsninger.
Både Danmark og EU ser store muligheder i at styrke produktionen af plantebaserede fødevarer. Jacob Jensen (V) ønsker, at Danmark går forrest, men det kræver samarbejde på tværs af EU og fokus på at gøre plantebaserede fødevarer mere attraktive for forbrugerne.
Men selvom der er en voksende interesse for plantebaseret kost blandt danskere, især drevet af de yngre generationer og klimabevidste grupper, er det ikke alle, der er klar til en drastisk omlægning. For mange kræver det bedre information, nemmere adgang til sunde og velsmagende alternativer samt økonomiske incitamenter for at gøre overgangen mere attraktiv og realistisk.
Danmark står dermed over for både kulturelle og praktiske udfordringer i at få hele befolkningen til at omfavne en mere plantebaseret kost.
Husk, at vælger man fisk og skaldyr, som en del af sin kost, er det også et godt skridt mod at opfylde de af kravene, der omhandler en mere klima- og bæredygtig kost. Fisk og skaldyr har generelt et lavere klimaaftryk end rødt kød som okse- og lammekød. Derudover bidrager de med vigtige næringsstoffer som omega-3-fedtsyrer, D-vitamin og høj kvalitetsprotein.
Det er dog vigtigt at vælge bæredygtige fisk og skaldyr for at sikre, at man ikke belaster havmiljøet. Dette kan gøres ved at kigge efter certificeringer som MSC (Marine Stewardship Council) eller ASC (Aquaculture Stewardship Council), der sikrer ansvarligt fiskeri og akvakultur. Ved at prioritere lokalt fangede eller producerede arter kan man yderligere reducere transportens klimaaftryk.
Kort sagt er fisk og skaldyr et klimavenligt valg, hvis man samtidig tager hensyn til bæredygtighed i produktion og fangst.
