Den danske regering har længe haft store ambitioner om at føre an i den grønne omstilling. Men med indførelsen af en ny CO2-afgift på fiskeriet er ambitionerne ved at forvandle sig til en ›grøn bølge af vanvid‹, der truer med at skylle store dele af fødevareerhvervet væk. Fiskeriet står nu i en uholdbar situation, hvor danske fiskere presses økonomisk, mens deres udenlandske kollegaer ikke har samme problemer at slås med.
CO2-afgiften blev indført ved årsskiftet som led i SVM-Regeringens strategi for at reducere drivhusgasudledninger. Formålet var at skabe økonomiske incitamenter til at bruge grønnere brændstoffer. Men ambitionerne er stødt hovedkulds ind i virkeligheden, for der findes ingen tilgængelige grønne alternativer til det marine brændstof, fiskerne bruger.
I stedet for at fremme en bæredygtig omstilling har afgiften blot skabt kaos og økonomisk ulighed. Danske fiskere tvinges til at sejle til nabolande som Norge og Sverige for at tanke brændstof billigere.
Danske havne i knæ
Situationen har allerede alvorlige konsekvenser for danske havne og fiskeauktioner. Hos én af Danmarks vigtigste fiskerihavne, ser man nu udenlandske fartøjer vælge andre lande til landinger. Tyske, svenske og franske rederier har varslet, at de vil finde alternative havne, hvis Danmark holder fast i afgiften. Det rammer ikke kun fiskerne, men også de mange arbejdspladser i lokal-samfundet, der er afhængige af fiskerierhvervet.
En Nordjysk auktionsmester beskriver det som en ›økonomisk mavepuster‹, hvor udenlandske fartøjer undgår at tanke og lande fisk i Danmark. Med en dansk CO2-afgift, der kan koste rederierne millioner, vil mange fartøjer ganske enkelt sejle udenom Danmark. Dette har skabt en grotesk situation, hvor danske havne mister indtjening, mens den grønne målsætning undermineres af den øgede transport-aktivitet.
Ulig konkurrence
Uligheden mellem danske og udenlandske fiskere og eksportører udgør et alvorligt problem, især når det gælder salget af fisk på verdensmarkedet. Danske fiskere og eksportører pålægges en betydelig CO2-afgift, som ikke alene hæver omkostningerne ved at drive fiskefartøjerne, men også fordyrer transporten af fisken videre ud i Europa og resten af verden. Danmark er ét af få lande i EU, der har indført denne type CO2-afgift, hvilket skaber en betydelig konkurrenceulempe for danske fiskere og eksportører i forhold til deres europæiske kolleger.
Danske fiskere presses til at finde alternative løsninger. Det er en paradoksal situation, hvor SVM-Regeringen straffer sine egne borgere og åbner dørene for konkurrence-forvridning.
Hvad er løsningen?
Regeringen har meldt ud, at den undersøger mulighederne for at kompensere fiskeriet. Men disse løfter kommer for sent for mange, der allerede føler sig kvalt af de nye regler.
Spørgsmålet er, hvorfor regeringen ikke har tænkt konsekvenserne igennem, før afgiften blev indført.
Hvis den grønne omstilling skal lykkes, kræver det en realistisk tilgang. Fiskeriet har brug for tid og støtte til at omstille sig til grønnere alternativer, som endnu ikke er tilgængelige. Samtidig skal der skabes lige konkurrencevilkår, så danske fiskere ikke presses ud af markedet, mens udenlandske fiskefartøjer sejler videre uden denne CO2-byrde.
En grøn politik på afveje
CO2-afgiften er et skoleeksempel på, hvordan idealistiske målsætninger kan forvandle sig til en destruktiv politik, når de ikke tager højde for virkeligheden. Regeringen risikerer at smadre et helt erhverv i forsøget på at være foregangsland for en grøn omstilling, der på papiret ser flot ud, men som i praksis er smækfyldt med fejl og mangler.
Hvis ikke SVM-regeringen handler hurtigt og ansvarligt, risikerer vi, at store dele af vores fødevareerhverv forsvinder – ikke på grund af konkurrence fra udlandet, men på grund af en ›grøn bølge af vanvid‹, der truer med at skylle dansk fiskeri ud i glemslen og intetheden.
