Ny forskning fra Storbritannien viser, at det kan gavne både sundheden og klimaet at spise lokalt fanget fisk. Den samme konklusion kunne drages i Danmark, hvor store mængder af vores fisk, som sild, makrel og rødspætter, eksporteres, mens vi selv spiser importerede arter som tun og laks.
En undersøgelse fra Rowett Institute ved University of Aberdeen viser, at fede fisk som laks, sild og makrel fra britiske farvande kan dække op til 73 % af det daglige behov for Omega-3 og næsten halvdelen af behovet for Vitamin B12. I Danmark er billedet næsten det samme: Fede fisk fra danske farvande indeholder essentielle næringsstoffer og vitaminer, som indtages og spises alt for sjældent, selvom de både er sunde og næringsrige.
Både briterne og danskerne spiser i gennemsnit langt mindre fisk, end de officielle kostråd anbefaler, trods fisks dokumenterede sundhedsfordele – som en kilde til Omega-3 fedtsyrer og deres evne til at forbedre hjerte-kar-sundheden samt støtte hjernens sundhed. Ligeledes er de rige på vitamin D og B12 samt mineraler som jern og selen.
Fisk er en vigtig del af en balanceret kost. Det er lavt i kalorier og indeholder sunde fedtstoffer, hvilket gør det til et godt valg for dem, der ønsker at opretholde en sund vægt.
Regelmæssig indtagelse af fisk og de tilhørende næringsstoffer kan hjælpe med at reducere risikoen for autoimmune sygdomme som rheumatoid arthritis, der er en kronisk sygdom, der forårsager betændelse i kroppens led og andre inflammatoriske tilstande.
Samlet set er fisk en næringsrig og sund madvare, der kan forbedre både fysisk og mental sundhed.
Samtidig er fisk en klimavenlig proteinkilde, der udleder væsentligt mindre CO2 end kød. Hvis flere briter og danskere valgte lokalt fanget fisk, kunne det både styrke sundheden og reducere vores klimaaftryk.
Eksporten dominerer
Som i Storbritannien eksporteres også i Danmark størstedelen af fangsterne af sild og makrel, selvom de er billige og let tilgængelige for forbrugerne. Forskerne påpeger, at det ikke er manglende udbud, men snarere vores madvaner, der gør, at vi spiser så lidt af disse fisk.
»Vi spiste masser af sild engang – lige fra Shetland i Nord til Great Yarmouth Norfolk i syd,« fortæller Dr. Anneli Löfstedt fra Rowett Institute. »Silden var en fast del af briternes madkultur, og den kan sagtens blive det igen.« Hermetiske sild i glas og makrel på dåse kunne eksempelvis gøre det lettere at genoplive interessen for fede fisk.
Tid til en ændring
Det er afgørende at ændre briternes, men også danskernes madvaner gennem oplysning og tilgængelighed. Forbrugerne skal have bedre information om, hvilke fisk der er sunde, klimavenlige og lokale. Ved at spise mere lokal fisk kan vi tage et vigtigt skridt mod et sundere og mere bæredygtigt samfund.
