Lodden i Barentshavet er en nøgle-art, der spiller en afgørende rolle som føde for større fisk som torsk. Lodden gyder kun én gang i sit liv og dør kort efter. Denne lille fisk lever sjældent mere end fem år, hvilket betyder, at dens antal og vækst kan variere meget fra år til år.
Det skriver det norske Havforskningsinstitut
Ifølge havforsker Georg Skaret fra det norske Havforsknings-institut, har forskerne siden 1972 observeret tre perioder, hvor bestanden næsten er kollapset og været ekstremt lav i flere år.
Hvor meget lodde skal gyde, før der må fiskes?
Forskere har undersøgt den nuværende forvaltningsregel, som bestemmer, hvor meget lodde der må fanges. Målet med reglerne er at sikre bæredygtigt fiskeri og en stabilt loddebestand, så der også i fremtiden kan fiskes.
I dag siger reglen, at fiskekvoten kun må fastsættes, hvis der er mindst 95 % sandsynlighed for, at 200.000 tons lodde får lov at gyde. Hvis forskernes beregninger viser, at dette ikke er tilfældet, anbefaler de nul fiskeri.
Forskerne har testet, om man kunne sænke gydegrænsen til 150.000 eller 100.000 tons og så stadig opnå et bæredygtigt fiskeri på bestanden. Resultaterne viser, at en grænse på 150.000 ton muligvis kan være forsvarlig, men ikke 100.000 tons.
Risiko ved faste fangstkvoter
De har også undersøgt, om faste minimumskvoter. Eksempelvis 25.000, 50.000 eller 75.000 tons om året – kan være bæredygtige. Konklusionen er, at faste kvoter kan føre til kollaps i loddebestanden og derfor ikke er en holdbar løsning.
Under det norsk-russiske fiskerisamarbejde i oktober 2024 diskuterede man, om loddens kvote-regler skulle ændres, men det blev der ikke opnået enighed om, så dermed gælder de nuværende regler fortsat.
Forskningen viser, at loddeforvaltningen kræver forsigtighed og en løbende tilpasning for at sikre både miljøet og fiskeriet.
Du kan læse rapporten her fra den Norsk-Russiske Fiskeri-Kommision