Den grønne trepartsaftale har store ambitioner om at forbedre Danmarks vandmiljø og beskytte biodiversiteten, men den adresserer ikke alle faktorer, der påvirker havmiljøet.
Hovedfokus ligger på at reducere kvælstofudledning fra landbruget, hvilket er en væsentlig faktor i forurening af fjorde og kystområder, men andre væsentlige presfaktorer, får åbenbart ikke samme fremtrædende plads i den kommende aftale.
En vigtig del af aftalen omfatter oprettelsen af en jordfond til opkøb og udtagning af landbrugsarealer, der kan reducere landbrugets kvælstofbidrag, som forventes at forbedre både ferskvand og havmiljø. Desuden fremhæves oprettelse af urørte skovarealer og mere natur som midler til at fremme biodiversitet på land og i kystnære vande. Der er bred enighed om, at denne indsats bør implementeres hurtigt og omfatte både land- og havmiljøet for at sikre maksimal effekt for biodiversiteten
Alt i alt bør den grønne treparts-aftale repræsenterer et vigtigt første skridt i kampen for et bedre havmiljø, ved ikke kun at fokuserer på en enkelt presfaktor, for mange ser et behov for yderligere indsats og bedre kontrol med andre skadelige presfaktorer for at sikre et sundt havmiljø på længere sigt.
Men vores havmiljø og biodiversitet i danske farvande står over for mange presfaktorer, der tilsammen skaber en farlig cocktail for økosystemerne:
Kvælstofudledning fra landbruget: Store mængder kvælstof fra gødning og affald siver ud i vores fjorde og kystnære områder og skaber algeopblomstringer. Det fører til iltsvind og kan kvæle bunddyr og fisk, som er afgørende for havets balance.
Spildevand fra industri og kloakker: Industrien og kommunale kloaksystemer udleder spildevand, der ofte indeholder forureninger, kemikalier og ubehandlet affald. Når overløbene belastes, ender kloakvand i vores havmiljø – noget, der direkte truer fiske- og dyrelivet i danske farvande.
Råstofindvinding: Gravning og udvinding af sand og grus på havbunden skaber mudder og ophvirvlede materialer, som dækker koraller og bundplanter, fjerner fødegrundlag og skaber støj, der kan påvirke dyrene.
Havvindmølleparker og kabellægning: Opførelsen af havvindmøller og nedgravning af kabler forstyrrer havbunden og dyrelivet, både under og efter anlægsarbejdet. Vibrationer og ændrede strømforhold kan påvirke fisk og havbundens biodiversitet.
Forurening fra floder: Store floder som Elben, Oder og Rhinen udleder forurening og næringsstoffer, som flyder ud i både Nordsøen og Østersøen. Det påvirker vandkvaliteten og økosystemet i hele regionen, også i de danske farvande.
Forsuring af havene: Luftforurening bidrager til CO₂-udledning, der opløses i havet og skaber forsuring. Forsuringen påvirker især skaldyr, som får sværere ved at danne kalkskaller, hvilket har en kaskadeeffekt i fødekæden.
Plastikforurening: Mængder af plastikaffald og mikroplast i havene skader fisk, fugle og havpattedyr. Plastik bliver i havmiljøet i mange år og brydes langsomt ned til mikroplast, der optages i fødekæden og til sidst ender hos os.
Øget skibstrafik og deres efterladenskaber: Den stigende mængde af skibsfart i danske farvande bringer både støjforurening og oliespild, ballastvand med invasive arter og affaldsudledning. Det forstyrrer fisk, pattedyr og fugleliv langs vores kyster.
Ud over ovennævnte kendte faktorer som landbrugets kvælstofudledning, forurening og råstofindvinding, står sæler og skarv også som betydelige presfaktorer for biodiversiteten i de danske farvande. Begge arter har oplevet en markant vækst i bestanden i de seneste årtier, og denne udvikling lægger et ekstra pres på fiskebestandene, især i kystnære områder. Begge arter udfordrer således den økologiske balance og påvirker det kystnære havmiljø, som i forvejen er presset. Med en stigende opmærksomhed på havmiljøets tilstand og biodiversitet i Danmark er sæler og skarv blevet en del af den bredere diskussion om, hvordan man kan finde en balanceret tilgang, der både sikrer beskyttelse af marine dyrearter og samtidig beskytter fiskebestandene og biodiversiteten i havmiljøet.
Alle disse faktorer presser vores havmiljø hårdt og kræver øjeblikkelig opmærksomhed og handling for at beskytte og genoprette havets liv og biodiversitet. Så det bør vel ikke udelukkende og alene handle om landbrugets udledninger.