Der er nyt fra Miljø- og Fødevareudvalget, der således proklamere, at Minister for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Jacob Jensen fra Venstre, er kaldt i samråd både onsdag og torsdag i næste uge.
Første åbne samråd i Fødevareudvalgtet er om ulovlig administration af fiskekvoter
Samrådet er åbent og finder sted onsdag den 28. august 2024, kl. 14.00-15.00 i værelse 1-133 på Christiansborg.
Miljø- og Fødevareudvalget har kaldt ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen (V) i åbent samråd om ulovlig administration af fiskekvoter. Samrådet er åbent og finder sted onsdag den 28. august 2024, kl. 14.00-15.00 i værelse 1-133 på Christiansborg.
Udvalget har bedt ministeren redegøre for det samlede forløb i den nye sag om ulovlig administration af fiskekvoter, som TV2 og Danwatch har afsløret. Udvalget ønsker desuden, at ministeren redegøre for, hvordan ulovlighederne kunne finde sted i årevis, når Fiskeristyrelsen var bevidst om den ulovlige administration, hvornår og hvordan ministeren selv blev orienteret om den fejlbehæftede administration, og hvorfor ministeren først greb ind og orienterede Folketinget så sent i processen. Endelig har udvalget bedt ministeren redegøre for, hvordan ministeren mener at have rettet op på fejlen og balancen i kvotesystemet, herunder hvilken kompensation eller efterfølgende tildeling af ekstra kvoter han har gennemført til de især mindre fiskere, der i årevis har fået tildelt færre kvoter, end de egentlig havde ret til. Der henvises til nyheden »Kvotekonger har fået lov til at have ulovlige fiskekvoter for millioner: – Stort problem at ministeriet ikke reagerer,« tv2.dk, den 16. juni 2024.
Spørgsmålene er stillet efter ønske fra Martin Lidegaard (RV), Carsten Bach (LA), Kristian Bøgsted (DD), Pelle Dragsted (EL), Søren Egge Rasmussen (EL), Peter Kofod (DF), Per Larsen (KF) og Franciska Rosenkilde (ALT).
Miljø- og Fødevareudvalget har kaldt ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen (V) i åbent samråd om indførelsen af CO2-afgiften i landbruget og følgeerhvervene i 2030.
Samrådet er åbent og finder sted torsdag den 29. august 2024, kl. 10.30-11.30 i værelse S-092 på Christiansborg.
Udvalget har bedt ministeren redegøre for, hvorvidt ministeren mener, at det forventede tab af arbejdspladser som følge af indførelsen af CO2-afgiften i landbruget og følgeerhvervene i 2030 bidrager til et Danmark i bedre balance. Derudover har udvalget bedt ministeren redegøre for, hvorvidt de beskæftigelses-mæssige konsekvenser af afgiften, når den er fuldt indfaset i 2035, vil bidrage til vækst og udvikling i vores landdistrikter. Endelig ønsker udvalget, at ministeren redegøre for, hvorvidt fordelingen af tabet af arbejdspladser på tværs af kommuner og regioner i Danmark er rimelig. Der henvises til »Aftale om et Grønt Danmark« mellem regeringen, Landbrug & Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening, Fødevareforbundet NNF, Dansk Metal, Dansk Industri og Kommunernes Landsforening, oem.dk, den 24. juni 2024.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Inger Støjberg (DD).