Et nyt internationalt studie, publiceret i Nature Geoscience, afslører, at verdens tangskove spiller en væsentlig rolle i den globale kulstoflagring i havet.
Forskningen er ledet af Dr. Karen Filbee-Dexter fra Havforskningsinstituttet i Norge og University of Western Australia, med bidrag fra danske forskere, herunder professor Morten Foldager Pedersen fra Roskilde Universitet og professor Dorte Krause-Jensen fra Aarhus Universitet. Studiet anslår, at omkring 15 procent af tangskovenes produktion eksporteres til dybhavet hvert år, hvilket udgør 3-4 procent af havets samlede kulstof-tilbageholdelse.
»Resultaterne viser, at tang skal indgå i forståelsen af det globale kulstofkredsløb, som endnu ikke inkluderer bidrag fra havbundens alger,« udtaler professor Dorte Krause-Jensen fra Aarhus Universitet, der deltog i forskningen.
Tangskovene, som består af både store og små brunalger langs verdens kyster, transporterer årligt omkring 56 millioner tons kulstof til dybhavet, hvoraf mellem 4 og 44 millioner tons kulstof bliver tilbageholdt i mindst 100 år.
Studiet fremhæver, at tangskovene er blandt verdens mest produktive habitater og fungerer som hotspots for biodiversitet. Brunalgerne optager effektivt kuldioxid og integrerer det i deres biomasse, som derefter kan transporteres til dybhavet og bidrage til kulstoflagringen.
Forskerne anvendte globale hav-modeller til at spore tangens rejse fra kysten til dybhavet og identificerede globale hotspots for tangeksport, herunder områder som Australien, USA, New Zealand, Indonesien og Chile. Disse områder har stor betydning for den globale kulstoflagring, mens Danmarks tangskove spiller en mere begrænset rolle på grund af deres mindre udbredelse og længere transportvej til dybhavet.
Tangskove verden over oplever imidlertid tilbagegang på grund af eutrofiering, overfiskning og global opvarmning. Beskyttelse og genetablering af disse skove kan potentielt bidrage til kulstoflagringen.
Studiet understreger behovet for en mere bæredygtig forvaltning af verdens tangskove for at bevare deres positive klimaeffekt. Forskningen, med titlen ’Carbon export from seaweed forests to deep ocean sinks,’ er tilgængelig i Nature Geoscience.