En redningsaktion fra redningsstationen i Hvide Sande kunne mandag den 25. december, første juledag, nemt være endt i en større katastrofe – hvis ikke snarrådige redningsfolk atter engang havde udvist både konduite samt rettidig omhu, i udførelsen af deres hverv.
Så første juledag, er en dag man sent glemmer på Redningsstationen i Hvide Sande. Den giver samtidig os alle en reminder om, hvor vigtigt det er, at når vi har et redningsvæsen, så er det pinedød også nødvendigt, at materiellet og redningsbåden bare er tip-top i orden og fuldt funktionsdygtigt – uden undtagelse. Det er uholdbart og bare ikke i orden, med et redningsvæsen i så ringe en forfatning.
Den efterhånden aldrende motorredningsbåd, der blev bygget tilbage 1989, på Nordsøværftet i Ringkøbing, har i Flere år stået til udskiftning. Men denne beslutning er over flere omgange blevet udskudt af politikerne og Forsvarets Materiel- og Indkøbsstyrelse, til stor fortrydelse for rednings-personalet i Hvide Sande, der er helt og dybt afhængige af, at deres redningsmateriel altid virker 100 procent. Noget den daværende ledelse på stationen, også påtalt for over et år siden, at redningsbåden »Emile Robin« nu var i så elendig en forfatning, at det kun var et spørgsmål om tid, før det ville koste menneskeliv – hvilket det også var meget tæt på første juledag 2023.
Selv beskriver Redningsstationen deres oplevelse således:
Dagen startede klokken 9.00, hvor en kutter nord for Hvide Sande havde fået motorproblemer, men pga ret dårligt vejr var det dog for farligt og uforsvarligt at blive slæbt ind igennem indsejlingen til Hvide Sande. Den vagthavende bad kutteren om at ankre op og så ville »Emile Robin« hente den senere på dagen, da vejrmeldingen varslede falde vind, over de næste par timer. Det ville mandskabet på kutteren dog ikke, da de mente det var for farligt og deres anker ikke ville kunne holde til den hårde vind og stærke strøm.
Senere på dagen ringede kutteren op igen og oplyste at de nu lå cirka 6 sømil fra kysten med risiko for at drive på land inden for de næste par timer.
Sammen med JRCC (Joint Rescue and Coordination Center) blev det aftalt at afgå med »Emile Robin« klokken 14.15. Klokken 13.50 stod besætningen nede på stationen, og man blev enige om at sejle afsted med det samme. Normalt afgår vi kun med 4 mand, men på grund af det dårlige vejr, bestod besætningen idag af en 6 mands stor besætning.
Vejret var stadigvæk »træls« med 5 til 6 meter høje bølger, og alle mand var indstillet på en længere og gyngende tur, dog ikke noget man ikke havde prøvet mange gange før.
På vej ud igennem indsejlingen er der gang i bølgerne og knapt uden for molerne rammer Emile Robin en række store bølger lige i træk. En er lidt større end de andre og det giver et godt ryk i hele skibet, hvorefter alt fremdrift forsvinder og alle skærme går i sort. Begge motorer er gået ud, hvilket ikke burde kunne ske, da de bør køre i totalt separate systemer, som backup til hinanden. Emile Robin driver nu for vind og vejr og den umiddelbare risiko er at drive imod molerne og få banket hul på skibet.
JRCC fik sendt vores kolleger fra Thyborøn Redningsstation afsted til fiskekutteren, og der blev herefter udelukkende fokuserede på »Emile Robin«. Der blev arbejdet intensivt med fejlfinding i maskinrummet. For at forhindre at skibet skulle drive på stranden eller molerne blev det besluttet, at man ville kaste anker – dette skulle gøres manuelt fra fordækket, da ankerets hydraulik er drevet af den ene hovedmotor.
Tre mand gik ud på fordækket, og fik manuelt smidt ankeret.
Imens de arbejder, kommer der nogle ret store bølger, samt en af de helt store, som brækkede tungt hen over skibet. Tre mand klamrede sig fast og blev skyllet godt rundt på dækket. Heldigvis var alle stadig på skibet efter bølgen havde passeret og det blev herefter besluttet, at det var for farligt at være på dækket og gik derfor indenfor. Ankeret sænkede afdriften end del, men Emile Robin drev stadig på grund af den kraftige strøm og de store bølger.
JRCC havde i mellemtiden sendt en helikopter afsted til en evt. evakuering, hvis situationen yderligere skulle tilspidse sig. Men skipper foreslog istedet, at man kunne få rednings-kollegaen Claus fløjet ud på skibet, og se om han kunne få gang i »Emile Robin«. Claus er selv redningsmand og også elektriker og det er ham, der laver el ombord på »Emile Robin«, så han kender skibet som sin egen bukselomme.
Claus får opkaldet, smider hvad han har i hænderne, skynder sig at pakke noget værktøj og hopper i dragten. I mellemtiden har besætningen fået gang i den ene hovedemotor på »Emile Robin« og ved hjælp af denne og ankeret, kunne redningsfolkene ombord holde skibet nogenlunde stille, hvilket gjorde hoist-opgaven fra helikopteren noget lettere.
En hoist-operation i hårdt vejr, med et skib i brændingen, er ikke det optimale og Claus fik sig da også sin bekomst med en lidt hård tur, men han endte dog til sidst, sikkert på dækket af »Emile Robin«.
Straks begyndte fejlfindingen i maskinrummet. Efter kort tid, blev der konkluderet, at man ikke kunne fikse fejlen på stedet, så man skulle istedet forsøge at få gang i nød-styringen. Efter noget tid fik man liv i den sidste motorer, og kunne nu forsøge at få koblet nød-styringen ind.
Nødstyringen er en fuldtstændig mekanisk måde at føre skibet på, men er langt fra den optimale måde at manøvrere fartøjet på og gjorde det efterfølgende arbejde med at få bjerget ankeret, midt i brændingen, noget problematisk. Der kan her være en reel risiko for at få ankerkæden i skruen, men under kyndig hånd fik man ankeret ombord og man kunne herefter begynde at stævne mod havn, efterfulgt af »FOB SWATH 2«, som tidligt havde tilbudt sin assistance.
Tilbage indenfor molerne ventede den lille redningsbåd »FRB15«, for at hjælpe »Emile Robin« tilbage på sin faste plads. Redningshelikopteren fløj først fra Hvide Sande, da motorredningsskibet »Emile Robin« var lagt til kaj og sikkert i havn.
I en situation som denne bliver der sat mange ting i gang
De redningsmænd, der havde fri, smed hvad de havde, mobiliserede et ekstra hold og tog SAR bilen ned på stranden for at være standby under aktionen, hvis nogen skulle blive skyllet i havet. De hentede også den redningsmand, der blev fløjet ind da Claus blev sat af, og efterfølgende sejlede de også »FRB15« ud for at møde »Emile Robin«.
Vi er taknemmelige over at Havnevagten på Hvide Sande havn og FOB SWATH 2 og besætningen ikke tøvede et sekund med at komme til undsætning, men nærmest tog det som en selvfølge. At JRCC og det yderst kompetente helikopter-crew hjalp så meget uden at vi direkte havde bedt om opbakning. Sammen er vi stærkest.
Det skrev Redningsstationen fra Hvide Sande på Facebook.dk. Nu er det op til vores ansvarlige politikere, at sørge for at denne episode ikke gentager sig.
Senest med et indlæg fra Fiskeriordfører Kristian Bøgsted Danmarks Demokraterne, der blandt andet her på FiskerForum.dk skrev følgende: »Vi er nødt til at finde en midlertidig løsning på problemerne med redningsbådene.«.
Tilbage omkring den 1. december havde jeg Troels Lund Poulsen i folketingssalen med spørgsmål om situationen med vores redningsbåde, efter der også havde været problemer ved Læsø den 23. november.
Det blev til nogle meget løse svar fra vores Vicestatsminister og Forsvarsminister samt en fortælling om, at der skam var nye redningsbåde på vej, men de først ville ankommer engang i 2025.
Jeg fortalte netop også om »Emile Robin« der er bygget i 1989 og jo egentligt burde have været sendt på pension forlængst, vi kan simpelthen ikke bare læne os tilbage og sige der kommer jo nogle nye både engang, det er ikke fair overfor redningsmandskabet, deres familier eller dem der måtte have brug for hjælp.
Vi skal finde en midlertidig, men akut løsning på nogle af de her problemer. Vi kan jo for eksempel undersøge, om flåden og marinehjemmeværnet kan hjælpe med noget, og vi kan også kigge efter hjælp i nogle af vores nabolande. Ellers må man ud og købe nogle færdige både, for det skal gå stærkt. Ellers risikerer vi, at der først bliver handlet, når det går galt og det har kostet liv, slutter Kristian Bøgsted fra Danmarks Demokraterne.
FiskerForum.dk
