I disse dage hvor temperaturen falder og isen i vores farvande breder sig, kan man opleve skarven og andre søfugle samles i de områder med åbent vand, som eksempelvis ved afvandingsslusen i Hvide Sande, der med det frie vandspejl sikre fuglenes overlevelse i det kulderamte Danmark.
Især skarven, flokkes nu i et langt større antal, end man normaltvis observerer, fordi de nu trænges om den sparsomme og mindre plads, der er i det begrænsede åbne vand.
For fiskerne bekræfter det kun hvad man igennem nu mange år kraftigt har påpeget, at de store flokke af skarv, nu udgør en stadigt større udfordring i fiskeriet, da den konsumerer store mængder fisk og derved påvirker fiske-bestandene negativt. Med det stigende antal skarver der findes nu, trænger behovet for en mere effektiv forvaltningsløsning sig mere på og det bliver tydeligere, at en selvfølgelig afbalanceret, men kraftig regulering af skarven, er helt afgørende for at imødekomme både naturens kompleksitet og fiskernes behov.
En integreret tilgang er nøglen til at tackle skarvproblemet
Det indebærer nye måder at afskrække skarven på, ved eksempelvis at bruge lyd- eller lysanordninger, for at forhindre skarven i at trænge ind i gode fiske— og gydeområder. Ligeledes bør man overveje at åbne op for en begrænset jagt af Skarven. En decideret jagttid på skarv er ikke set siden 1980. Det burde være muligt nu, hvor skarven ikke længere er truet på verdensplan. (Midtvintertællingerne i Europa viser en fartsat stigende tendes). Men samtidig bør der fortsat lægges vægt på at styrke fiskeribestandene gennem bæredygtig forvaltning og genopretningsprogrammer.
Overvågning af skarvernes adfærd og bestandsstørrelse er ligeledes afgørende for informerede beslutninger. Der skal forsat regelmæssigt indsamles data til forskningen, som skal danne grundlag for en mere tilpasset forvaltningsstrategi.
Samarbejde mellem forskere, myndigheder og fiskeriinteressenter er afgørende for at identificere og implementere effektive løsninger. Dette kræver en fælles forståelse af problemets omfang og potentielle løsninger samt en lydhørhed over for fiskernes bekymringer og ideer.
En videnskabsteoretisk tilgang, der kombinerer teknologi, bæredygtig forvaltning og samarbejde, synes at være den mest effektive strategi. Denne tilgang balancerer beskyttelse af fiskebestande med støtte til fiskernes levebrød og skaber dermed en mere bæredygtig sameksistens mellem skarv og fiskeriet.
Ved at investere i forskning, samarbejde og innovative løsninger kan vi bevæge os mod en mere harmonisk og bæredygtig fremtid for både skarv og fiskeriet.
Skarven udgør en naturlig del af økosystemet, hvorfor forvaltningen skal tænkes ind i en international sammenhæng. I områder, hvor disse arter fastholder havmiljøet i en økologisk balance, bør der skabes bedre muligheder for direkte regulering af bestandene, alt imens man selvfølgelig respekterer deres bæredygtige populationer.
Fiskerikommissionen anbefaler i sin rapport, en langsigtet økosystembaseret tilgang gennem EU-regulering, samtidig med at der på kort sigt fra dansk side tages initiativer til at nedbringe antallet af skarver i kystområderne. En styrket videnindsamling og beskyttelse af fiskeriet med stationære redskaber vil bidrage til at mindske konflikterne mellem skarver og fiskeriet.
Kilde: Lidt fra Fiskerikommissionens rapport »Fremtidens Fiskeri«.
