Færøernes beslutning om at forny fiskeriaftale med det sanktionsramte Rusland »vil blive bemærket – også uden for Færøerne,« lyder det fra udenrigsministeren. Ekspert kalder det istedet – »en dum situation.«
Færøerne og Rusland har nået til enighed om en fiskeriaftale for 2024, en aftale der trods traditionen har nogle bemærkelses-værdige ændringer. Det kom frem efter Færøernes Fiskeriministerium har meddelt, at de har indgået en aftale med Rusland for det kommende år. Aftalen indebærer, at færøske og russiske fiskeskibe fortsat vil have adgang til hinandens fiskebestande efter nytår.
Rusland truede med fiske-boycot af Færøerne i oktober måned
Færøerne overvejede derfor at finde bedre alternativer for deres økonomiske fremtid i lyset af de seneste begivenheder. Færøsk politiker søgte derfor dansk hjælp efter den russiske trussel om fiske-boycot.
Hvis Rusland besluttede sig for at stoppe importen af fisk fra Færøerne, mente Sjúrður Skaale, medlem af det færøske parti Javnaðarflokkurin, at Danmark burde intensivere sine bestræbelser på at hjælpe Færøerne med at opnå bedre handelsaftaler med EU.
Den russiske fiskeristyrelse havde anbefalet at standse importen af fisk fra Færøerne, og dette alarmsignal burde ifølge Skaale få både Færøerne og Danmark til at handle hurtigt.
Men nu er fiskeriaftalen en realitet mellem Rusland og Færøerne
Fiskeriaftalen mellem Færøerne og Rusland har eksisteret siden 1977 og har givet færøske rederier ret til at fiske torsk i Barentshavet, mens russiske skibe har haft adgang til at fiske blåhvilling i færøsk farvand. Årets aftale indebærer dog en markant ændring, forklarer John Johannesen, journalist hos det færøske medie Kringvarp.
»Det nye er, at vi fra færøsk side imødekommer et ønske fra briterne om at stoppe russisk fiskeri i det fællesområde, vi har syd for Færøerne, hvor vi ikke længere tillader russerne at fiske i internationalt farvand mellem Storbritannien og Færøerne,« udtaler han.
Tidligere tillod aftalen, at russiske fartøjer kunne fiske i et område vest for Shetlandsøerne, som deles af Storbritannien og Færøerne. Dette har været kilden til frustration for briterne, der har forbudt russisk fiskeri i deres eget farvand som følge af konflikten i Ukraine. Ifølge Johannesen har briterne presset Færøerne for at få russerne fjernet fra området, hvilket nu er lykkedes i forhandlingerne.
Med den kommende aftale kan der forventes øget russisk aktivitet tættere på Færøerne, da de ikke længere har adgang til det internationale farvand mellem Færøerne og England. Dog er der også andre justeringer i aftalen, da biologerne har anbefalet mindre fiskeri af torsk i Barentshavet, og derfor er kvoten blevet nedjusteret med næsten 20 procent. Derudover er også den russiske fangst på Færøerne blevet reduceret.
Den kommende aftale har splittet befolkningen på Færøerne, hvor især de områder, der lever af fiskeri, har støttet videreførelsen af samarbejdet med russerne, mens folk i Tórshavn har været mere skeptiske. Konflikten har også delt regeringen, hvor Lagmandspartiet har været imod aftalen, men ønsker en bred enighed i det politiske system.
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen har kommenteret, at Færøerne træffer egne beslutninger på fiskeriområdet, men pointerer samtidig, at Færøerne stadig har taget klar afstand fra Ruslands invasion af Ukraine.
I færøske farvande falder de russiske kvoter af makrel og sild i takt med de reduktioner, som ICES har anbefalet for 2024. Tallet er omkring 23,7 % reduktion for Nordsøsild og 5,5 % reduktion for makrel. Blåhvilling stiger med 3.000 tons, hvilket er en lidt lavere stigning end anbefalingen fra ICES for blåhvilling-bestanden.
De færøske kvoter i russisk farvand vil i 2024 være: Torsk 9.766 tons, kuller 1.047 tons, fladfisk 900 tons og rejer 4.000 tons.
De russiske kvoter i de færøske farvande vil i 2024 være: blåhvilling 75.000 tons, makrel 12.291 tons og sild 6.485, inklusive mulig bifangst.
Russiske fartøjer får i 2024 adgang til færøsk farvand for at fiske maksimalt 55.618 tons af blåhvillingkvoten.