Under en overskrift i TVMidtVest, »Limfjorden gisper efter luft:«, kræver oppositionspartierne liberal Alliance (LA) og socialistisk Folkeparti (SF), handling for at redde den skræntende fjord, efter en usædvanlig varm og våd sommer, der har fået iltsvindet til brede sig ukontrolleret og voldsomt i Limfjorden.
Planter, fisk og bunddyr har længe gispet efter ilt i det lange sund, der adskiller det nordjyske i et Nord og Syd for Limfjorden.
Men nu har en anderledes alliance mellem SF og LA, men henholdsvis Signe Munk (SF) og Carsten Bach (LA) indgået en fælles front, omkring Limfjorden og dets vandmiljø, for at få Regeringen (SVM) (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) til at handle på Fjordens dårlige tilstand.
Det ser skidt ud med iltniveauet flere steder i Limfjorden
Kvælstofudledningen fra land og by er den helt store synder, hvilket har fået to lokale folketingsmedlemmer fra SF og Liberal Alliance til at mødes på midten – for én ting kan de to politikere dog blive enige om:
»Vi vil have en fjord, som får det bedre. Hvor der er liv og hvor du kan fange en fladfisk samt opleve, at ålegræsset breder sig. Iltsvindet skal reduceres, hvilket da også er årsagen til vi begge står her i dag. Det er dét vi vil kæmpe for,« understreger både Signe Munk (SF) og Carsten Bach (LA), overfor TVMidtVest.
Kvælstofpåvirkningen stammer blandt andet fra landbruget, hvor næringsstoffer fra de dyrkede marker skylles ud i fjorde, vandløb og havet. En anden del af kvælstoffet kommer fra byernes kloakker og rensningsanlæg. Her er de smalle, danske fjorde særligt udsatte for iltsvind, fordi der ikke er den samme vandudskiftning som i de mere åbne farvande.
Kvælstoffet fungerer som næring til alger i vandet, som synker til bunds, når de dør, og i nedbrydningsprocessen forbruger en masse ilt, som bliver taget fra alt øvrigt liv i vandmiljøet – så fisk og planter som konsekvens heraf forsvinder eller dør.
Du kan læse hele artikel i TVMidtVest.dk her
FiskerForum: Det er opmuntrende, at to partier på tværs af midten i dansk politik kan enes om, at forurening er den primære årsag til Limfjordens dårlige tilstand. Dette står i direkte kontrast til den sædvanlige skyldplacering hos miljøorganisationer og lignende foreninger, der oftest peger på fiskeriet som hovedårsagen til al dårligdom omkring vores havmiljø.
Der er behov for mere fokus på de faktiske årsager og langt mindre på de usande og uholdbare »grønne’s« påstande inden for miljødebatten.