Det besvarer en forsker fra det norske Havforskningsinstitut, Guldborg Søvik med et ja. Men om det kan blive en lønsom og helt igennem rentabel forretning, så er svaret knapt så sikkert.
Erfaringen viser, at nutidens rejetejner virker og fungerer – hvis de vel og mærket er placeret det helt rigtige sted på det helt rigtige tidspunkt. Fangsterne af rejer vil formentlig ikke kunne måle sig mængdemæssigt med de trawlfanget rejer og trods dette, mener havforskeren fra HI.no, at tejne-fiskeriet efter rejer måske alligevel kan blive en lille, men rentabel niche i fiskeriet, fortæller rejeforsker Guldborg Søvik fra Havforsknings-instituttet Hi.no.
Tejnefiskeriet har mange fordele
I den nye rapport om »tejnefiskeriet efter dybvandsrejer i Norge«, redegør forskerne for det relativt nye fiskeri, der i Norge fortsat betegnes som helt eksperimentelt.
- De har gennemgået offentlige landingsdata fra rejefiskere og rejetrawlere.
- De har samarbejdet med tre tejne-fiskere om fangstdata og prøver.
- De har sammenlignet størrelsen af rejerne i fangsterne med fangster fra deres egne trawl-ture.
Forskerne forklarer efter deres forsøg og samtaler med fiskerne, at tejnerne fanger større rejer til en bedre pris, med næsten nul bifangst. De er skånsomme mod havbunden, og kan bruges, hvor der er for overfyldt, lavvandet eller lukket for trawlfiskeri.
Men fangsterne er beskedne
Men forskerne påpeger selv i rapporten, at fordelene ved tejnerfiskeriet efter rejer, kan være nok så mange og nok så gode, som de vil. Hvis fangstmængden ikke er store nok, vil det blive, hvis ikke svært, så nærmest umuligt at udvikle det til et økonomisk rentabelt fiskeri i professionel målestok.
De tre teine-fiskere, der samarbejdede med HI i løbet af 2021, fandt sted i Hordaland, Ofotfjorden og Porsangerfjorden. Kun sidstnævnte fisker arbejder med tejne-fiskeriet kommercielt, oplyser forskerne.
Fritidsfiskeren i Hordaland fangede i alt 32 kilo på sine 15 ture med 10 til 17 tejner. Han oplyser endvidere, at han havde prøvet omkring ti forskellige fiskepladser, men at det kun var én af disse, der kunne leverer tilstrækkeligt med rejer – der fik han mellem 4 til 8 kg pr. tur.
Fritidsfiskeren i Ofotfjorden fangede 135 kilo på sine 17 ture, hvor han havde lænket 10 tejner i en række. Han fortalte, at fangsterne varierede meget, alt efter sæsonen – med langt de største fangster var foretaget i månederne – juli og august.
Indre Porsangerfjorden er kendt som det bedste sted
En fisker i Porsangerfjorden fisker rejer kommercielt med tejner om sommeren. Han fangede ialt 2.629 kilo på sine 120 tejne-lænket redskaber gennem sommeren 2021. Han forklarer selv, »Man skal have et afgrænset område med mange rejer, for at det kan betale sig, også rent logistisk. Hidtil er det kun den indre Porsangerfjord, der er blevet betragtet som exeptionelt god i den forbindelse, siger Søvik.
Porsangerfjorden, der er 123 km lang er Norges fjerde længste fjord tæt på Nordkap. Fjorden har siden 1970’erne været lukket for trawlfiskeri. Der er særligt koldt vand i den indre del af fjorden og få fisk. Rejerne har gode forhold og meget få naturlige fjender her. Der har været et lille kommercielt rejefiskeri i området siden 2015.
læs mere om rejefiskeriet her på HI.no
Reference
Kristina Haugland, Guldborg Søvik, Fabian Zimmermann og Hans Kristian Strand. Fiskeri efter dybvandsrejer (Pandalus borealis) i Norge. Rapport fra havforskningen 2023-9
