Denne orientering er fremsendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg MOF og nedenfor er udvalgt dét som udelukkende omhandler fiskeriet.
De årlige konsultationer under Handels- og Samarbejdsaftalen mellem EU og Storbritannien, der regulerer de fælles fiske-bestande i Nordsøen, den Engelske Kanal og farvandene vest for de britiske øer.
EU og Storbritannien skal fastlægge fiskerimuligheder for 2023 og i fællesskab fastsætte og fordele en samlet tilladt fangst-mængde for hver af de fælles forvaltede bestande.
De bilaterale konsultationer mellem EU og Storbritannien dækker forvaltningen af 76 fælles bestande i Nordsøen, den Engelske Kanal og farvandene vest for de britiske øer. Konsultationerne dækker derved bestande, der tidligere var forvaltet internt i EU, inden Storbritannien blev en selvstændig kyststat fra 1.
januar 2021.
Der er ikke fastlagt langsigtede forvaltningsstrategier for de fælles bestande. Konsultationerne vil på den baggrund tage udgangspunkt i den biologiske rådgivning fra ICES om maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY), når MSY-rådgivning foreligger.
Af de fælles forvaltede bestande, der indgår i efterårets konsultationer for 2023, er særligt jomfruhummer, kulmule, havtaske samt en række fladfiskearter i Nordsøen af betydning for Danmark. Dertil kommer visse bestande af betydning for Danmark, hvor fiskerimulighederne skal fastlægges i løbet af året, da fiskeriåret ikke er overensstemmende med kalenderåret. Dette gælder tobis, brisling og sperling.
Konsultationer mellem EU og Norge, mellem EU, Norge og Storbritannien samt mellem kyststater om fiskerimuligheder for 2023
De årlige konsultationer om aftaler mellem EU og Norge, samt mellem EU, Norge og Storbritannien, der regulerer fælles fiskebestande i Nordsøen og Skagerrak, samt udveksling mellem EU og Norge af fiskerimuligheder i Nordsøen og andre farvande er under forberedelse.
EU og Norge, samt EU, Norge og Storbritannien skal fastlægge fiskerimuligheder for 2022 og i fællesskab fastsætte og fordele en samlet tilladt fangstmængde for hver af de fælles forvaltede bestande.
De trilaterale konsultationer mellem EU, Norge og Storbritannien dækker for nærværende forvaltningen af seks fælles bestande i Nordsøen (torsk, kuller, sej, hvilling, rødspætte og sild).
Det bilaterale fiskerisamarbejde mellem EU og Norge dækker i tillæg hertil syv fælles bestande i Skagerrak (torsk, kuller, hvilling, rødspætte, rejer, sild og brisling).
I den bilaterale aftale mellem EU og Norge udveksles også fiskerimuligheder for visse bestande i Nordsøen såsom brisling, havtaske, kulmule, jomfruhummer og rejer, samt blåhvilling i alle farvande og arktisk torsk, arktisk sej og kuller i Norskehavet og Barentshavet, foruden kvoter i grønlandsk farvand.
Af betydning for fiskeriaftalerne er også de multilaterale kyststatsforhandlinger mellem EU, Norge, Island, Grønland, Rusland og Færøerne om forvaltningen af blåhvilling, sild (atlanto-skandinavisk) og makrel. EU, Norge og Færøerne havde frem til udgangen af 2020 en aftale om fastsættelse af TAC for makrel og fordeling heraf. Island og Grønland havde ikke tiltrådt aftalen. Det er ikke lykkedes kyststaterne at blive enige om en ny aftale, og parterne har derfor fastsat deres kvoter unilateralt
Af de fælles forvaltede bestande er særligt sild, torsk, rødspætte, mørksej og rejer af betydning for Danmark. Ligeså er fiskeriet efter havtaske, kulmule og ”andre arter” i norsk farvand, hvor Danmark har hovedparten af EU’s kvote
Du kan læse hele Samlenotatet her fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
