De Færøske makrel-fartøjer har travlt for tiden og de lander flittigt til den færøske fiskeindustri på Fuglefjord og Tvøroyri
I Fuglefjord landede trawleren Norðingur en last på 820 tons makrel til Havsbrún, som de har fisket i internationalt farvand. De har haft et fint fiskeri, og så snart de havde landet tog de tilbage til fiskeriet ud for Færøerne igen. Trawleren Katrin Jóhanna landede i sidste uge 350 tons makrel, som de også har fisket i internationalt farvand. Også her melder man om et fint og fornuftigt fiskeri af makrel og de er ligeledes igen at finde på makrelfeltet. Trawleren Borgarin landede 820 tons makrel til Havsbrún, som de på tilsvarende vis har fisket i internationalt farvand. Så snart de havde landet blev kursen sat til makrelfeltet igen. Ligeledes landede Tummas T en fangst på 250 tons makrel, som de leverede til Havsbrún. Makrelen var fisket i internationalt farvand. De har haft et godt fiskeri på turen og så snart de havde landet, tog de også tilbage til fiskeri ud for Færøerne igen. Trawleren Vestmenningur landede 400 tons makrel, hvoraf de 230 tons blev leveret til Vestmanna Seafood og resten til Havsbrún. De har også fisket i internationalt farvand på denne tur, og så snart de havde landet tog de tilbage til fiskeriet efter makrel igen. Arctic Voyager landede 500 tons makrel til Pelagos, som de har fisket ud for Færøerne. Også her melder man om et fint fiskeri og de er allerede tilbage på feltet igen. Trawleren Gøtunes landede 1.600 tons makrel til Havsbrún. Efter et fint fiskeri er de igen tilbage på fiskeriet efter makrel. Jupiter landede 750 tons makrel, ligeledes til Havsbrún. De har fisket ud for Færøerne med et godt resultat og efter landingen er de atter at finde på makrelfiskeriet ud for Færøerne igen.
I Tvøroyri landede Ango 400 tons makrel til Varðin Pelagic, som de har fisket i internationalt farvand. Her melder besætning og skipper også om et godt og fornuftigt fiskeri og straks efter landingen er de igen taget ud efter flere makrel. Det norske fartøj Hargun landede i sidste uge en last på 200 tons makrel, som de har fisket i norsk farvand. De har haft fint fiskeri denne tur, og så snart de havde landet tog de tilbage til fiskeriet efter flere makrel igen.