Den 21. november 2020 var det også Landbruget og Fiskeriet der stod sammen om folkestyret og Grundloven, efter Statsminister Mette Frederiksens (S), groft vildledende og klart ulovlige instruks, der nedlagde et helt erhverv i Danmark – nemlig Minkerhvervet.
Det fik Fiskere og folk fra Landbruget til at være solidariske med minkebranchen og man samledes derfor i fælles demonstrationer over hele landet, for at melde klart ud, at dét at lukke et helt erhverv ned – bare ikke var i orden.
Siden har der været forholdsvist stille og roligt om folkene bag demonstrationerne og produktions-Danmark. Men med Regeringens seneste udmelding om et grønt Danmark, der placerer store byrder på både fiskeri og landbrug, ulmer det nu igen i Danmark.
Vi har lige været vidne til et kæmpe landmands-oprør (bondeopstand) i Holland, hvor hollandske landmænd midt i juli måned blokerede alt fra lufthavne til hovedindfaldsveje samt større indkøbscentre i Holland, for at gøre deres misbilligelse overfor den hollandske Regerings klimapolitik, klar. En politik, der med premierminister Mark Rutte VVD samt partierne, med det centrum-venstreorienterede D66 og CDA plus ChristienUnie, samlet i regerings-koalitionen, med stor sandsynlighed vil koste op til hvert tredje kvæg-brug i Holland livet. Efter den hollandske Regerings-koalitions beslutning om kolossale nedskæringerne inden 2030 på op mod 70 og 95 procent af kvælstof og ammoniak udledningerne fra husdyr.
Én demonstration der flere steder i Holland udviklede sig dramatisk med afbrændinger og direkte konfrontationer med politiet, hvor det endte med at hollandsk politi til slut affyrede skarpe skud mod landmænd i den nordlige Friesland-provins.
Som med Holland kommer Danmark, som et stort produktionsland indenfor Landbrug og Fiskeri, også ind i denne konflikt mellem Folketingets politikere der med en klima- og energipolitik ønsker at forcerer løsningerne på bekostning af mange af erhvervene i Danmark, herunder Landbrug og Fiskeriet. Beslutninger som begge erhverv absolut ikke finder i orden.
I dag udspringer den danske klima- og energipolitik sig i høj grad af de forpligtelser, som vi som land har påtaget os i international og europæisk sammenhæng. En ovevejende del af målsætningerne stammer oprindeligt fra FN-forhandlingerne. Her forpligter EU sig som én samlet union. De forpligtelser forplanter sig derefter til Danmark via EU bl.a. i form af nationale reduktionsmål. Derudover er der vedtaget en generel EU regulering, som har direkte indvirkning på Danmark. Derfor spiller EU en afgørende rolle for den danske klima- og energipolitik. Oveni findes der dog også særlige danske indsatser.
Danmark kan blive det næste konfliktområde
Traktorerne og fiskefartøjerne kan meget nemt komme til at rulle og sejle igen i protest, på baggrund af blandt andet den truende CO2-afgift, der brutalt rammer både landmænd og fiskere.
Arrangørerne fra demonstrationerne i 2020 er klar igen og desto mere klimapolitikkens konsekvenser går op for folk, desto nærmere kommer vi en situation som i 2020, der var en overskridelse af Grundloven, hvor Landbrug og Fiskeri syntes nu var nok nok..
Erhvervet føler sig nu igen truet direkte, dennegang af Co2-afgifterne samt de øvrige Miljø-tiltag der bliver lagt ned over hovedet på erhvervene. Nytteløse og uretfærdige reguleringer, der med garanti flytter bæredygtige fiskerier og en velregulerede landbrugsproduktion ud af landet, til steder der ikke med samme nidkærhed varetager miljøets interesse.
Derfor virker det både absurd og som en helt menings- og håbløs gerning, på denne måde at straffe erhvervene i »Produktions- og udkants-Danmark«.
Oveni kan lægges, at disse tiltag fra vores regerings og EUs side, trodser det faktum, at dette rammer erhvervene netop som verden ligger under for en forestående fødevarekrise og vi samtidig kæmper demokratiets kamp mod en diktator som Putin, der med et autoritært styre fører krig mod en vestligsindede stat, Ukraine. Dermed forårsager den russiske diktator en hidtidig uset katastrofe af astronomiske dimensioner, med manglende korn-eksport til lande hvor økonomien i forvejen er yderst spinkel og fødevare-resurserne endnu mere sparsomme og problematiske. En økonomisk og fødevaremæssig håndgranat der kan eksplodere hvornår det skal være – fuldstændig som vi så det under »Det Arabiske Forår«.
Alt dette kan føre til »Det Danske Efterår«, hvor bægeret flyder over for Produktions-Danmark. Hvor man er træt af de højtråbende og lidt for smarte politikere og emsige teknokrater i København, der ønsker at presse deres virkelighed ned over hovedet på det produktions-Danmark, som de iøvrigt syntes både er umoderne og uoplyste.
At tilsidesætte Vest-Danmarks fødevareproduktion og fjerne det med et penselsstrøg, fordi det ikke lige passer ind i Storbyernes meningsdanneres opfattelse af det ideelle samfund, virker ligeså forkert, som da man under den tyske forbundskansler Angela Merkel fra CDU, troede at samhandel med Rusland, især på gas-området, ville føre til større forståelse, samhørighed og fred mellem landene – dette kunne ikke være mere forkert.
Dialog er vejen frem – hvis ikke det hele skal ende i ragnarok
Vi skal i Øst og VestDanmark være bedre til at tale med hinanden, men også at forstå de forskelligheder vi hver især indeholder og som former vores holdninger. Men selv de bedste intentioner om dialog og forståelse virker helt formålsløse, når den ene part føler, den anden presser det hele ned over hovedet på dem.
Derfor kan »Det Danske Efterår« med demonstrationer og blokader af danske veje og havne blive en realitet, måske allerede som en optakt til valget, som givetvis kommer her til efteråret. Produktions-Danmark syntes nu er nok nok.