Den danske forsvarsminister Morten Bødskov(S), der fornyeligt har diskuteret træning og minerydning i Ukraine, skal nu selv klare sig igennem, måske ikke et minefelt, så igennem en byge af spørgsmål omkring Regeringens og Forsvarsministerens stillingtagen til spørgsmålet omkring Danmarks nedslidte Kystredningsbåde MRB´erne.
Folketinget afsatte ellers helt tilbage i 2014 et trecifret millionbeløb til nye redningsbåde på den jyske vest- og nordkyst, men den seneste melding er, at der på trods af dette kommer til at gå yderligere fem til otte år, inden de gamle redningsbåde bliver skiftet ud.
Men selvom arbejdet kører planmæssigt, kan man fra myndighedernes side først love en levering af nye både senest i 2025.
Peter Juel-Jensen fra Venstre, der bestrider flere ordførerskaber, har sendt en byge af spørgsmål afsted omkring MRB´eren på Bornholm, i Forsvarsudvalget i retning forsvarsminister Morten Bødskov (S) omkring spørgsmålet om den gamle og nedslidte kystredningsbåd fra Nexø.
Det samme er Venstres folketingsmedlem Mads Fuglede, der også er i gang med at tage sagen op overfor forsvarsministeren, hvorfor Forsvarsministeriets materiel- og Indkøbsstyrelse endnu ikke har indkøbt mindst fem tidssvarende SAR-både, inden en nedslidning har lagt dem til kaj.
Selv siger venstrepolitikeren, »Vi er blevet lovet nye redningsbåde, men der er ingenting sket. Jeg vil med det samme stille spørgsmål til ministeren, så vi kan finde ud af, hvad der er op og ned i sagen, siger Mads Fuglede (V) til flere medier.
FOU-Spørgsmål nummer 253
Det fremgår af Bornholms Tidendes artikel fra søndag den 22. maj 2022, »Redningsstation kæmper med gammel båd: Er vi sikre på at komme i land igen?«, at på redningsstationen i Nexø har haft udfordringer med det gamle redningsskib MRB L. Rosenfeldt. Hvornår blev Forsvarets Materiel- og Indkøbsstyrelse første gang orienteret om, at redningsskibet var i en relativ dårlig stand?
FOU-Spørgsmål nummer 254
Det fremgår af artiklen, jf. foregående spørgsmål (red.MRB L.Rosenfeldt), at der er udfordringer med brændstofpumpe, cirkulationspumper og brændstofrør, ligesom alt det elektroniske også har givet udfordringer. Med de mangler redningsskibet her, finder ministeren så, at skibet er at betragte som i en god nok stand til at indgå i redningsberedskabet?
FOU-Spørgsmål nummer 255
Anser ministeren redningsskibet L. Rosenfeldt som en god og sikker arbejdsplads for skibets besætning?
FOU-Spørgsmål nummer 256
Hvornår kan besætningen forvente at få udbedret de fejl og mangler, som udfordrer redningsskibet L. Rosenfeldt?
FOU-Spørgsmål nummer 257
Vil ministeren redegøre for, hvilke mulige løsninger ministeren ser på den korte bane, således at vi har en tilfredsstillende flåde af store MRB redningsskibe så hurtigt som muligt, og hvilke muligheder ser ministeren på længere sigt for, hvornår kan man være sikker på, at komme i land igen?
Senest har man i Nordsoeposten.dk og Fiskeritidende.dk kunne læse artiklen »Minister tvinges ind i sag om nedslidte redningsbåde«
Tidligere har FiskerForum.dk haft samme emne oppe i en artikel fornyeligt »Ombygget træ-kutter fik testet vores kystredningstjenestes mobilitet« samt en artikel fra marts måned 2020 »Fem vest- og nordjyske redningsstationer venter på ny redningsbåd«