Fiskeriordfører for Venstre Torsten Schack Pedersen (V) har stillet flere spørgsmål til fiskeriministeren omkring forskellige anliggender i Bælthavet.
Venstre’s fiskeriordfører har haft travlt i første del af marts måned med at stille spørgsmål til fiskeriminister Rasmus Prehn (S)
Han har ønsket at få svar på flere forskellige spørgsmål i forhold til Bælthavet, heriblandt om trawlforbuddet i Bælthavet og om fiskeri udenom stenrev i Bælthavet.
Spørgsmål og svar kan læses her nedenfor:
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 622 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri Rasmus Prehn (S) den 14. februar 2022. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Torsten Schack Pedersen (V).
Spørgsmål nr. 622 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
»Når trawlforbud ikke er nævnt i indledningen til Østersø-strategien, er det så en erkendelse af, at trawlfiskeriets betydning for situationen i Østersøen vurderes begrænset af regeringen?«
Svar fra Rasmus Prehn (S)
Jeg forstår spørgsmålet således, at der med henvisningen til »Østersøstrategien« menes en henvisning til »Handlingsplan for fremtidens bæredygtige fiskeri i Østersøen«.
At etablering af en trawl-fri zone i Bælthavet, eller trawlforbud mere generelt, ikke nævnes eksplicit i indledningen til handlingsplanen betyder ikke, at regeringen anser trawl-fiskeriets betydning for situationen i Østersøen for at være begrænset.
Mange elementer har betydning for situationen i Østersøen. Det er regeringens vurdering, at etablering af en trawl-fri zone i Bælthavet kan bidrage til et bedre havmiljø og øget biodiversitet og dermed styrke bl.a. bundforholdene til gavn for de bundlevende dyr og planter i Bælthavet.
Fiskeriminister Rasmus prehn (S)
Spørgsmål og svar kan læses her nedenfor:
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 623 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 14. februar 2022.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Torsten Schack Pedersen (V).
Spørgsmål nr. 623 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
»I Østersøstrategien nævnes trawlforbud alene i forhold til et forbud mod bundslæbende redskaber i og omkring stenrevene – dette må bygge på fakta, som ministeren bedes redegøre for? Ministeren bedes ligeledes redegøre for, hvorfor der i Bælthavet skal være et trawlforbud også uden for stenrevene m.v.?
Afslutningsvist bedes ministeren redegøre for, hvilke forsknings-mæssige resultater, der understøtter et
generelt trawlforbud i Bælthavet?
Svar fra Rasmus Prehn (S)
Jeg forstår spørgsmålet således, at der med henvisningen til »Østersøstrategien« menes en henvisning til »Handlingsplan for fremtidens bæredygtige fiskeri i Østersøen«.
Habitatdirektivet forpligter Danmark til at indføre fiskeri-begrænsende foranstaltninger, hvor det er nødvendigt, for at sikre en beskyttelse af et Natura 2000-områdes udpegnings-grundlag. Fokus har indtil nu været på at beskytte de mest sårbare habitattyper først.
Ifølge videnskabelig rådgivning fra Danmark Tekniske Universitet, Institut for Akvatiske Ressourcer, kan fiskeri med bundslæbende redskaber bevirke irreversible skader på stenrev og boblerev, og disse habitattyper er således særligt udsatte i forhold til fiskeri med bundslæbende redskaber. Der er derfor indført forbud mod anvendelse af bundslæbende redskaber på og omkring kortlagte stenrev og boblerev.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri er i færd med at indføre fiskeriregulering ved alle kortlagte revstrukturer i de marine Natura 2000-områder. Ministeriet vil desuden arbejde for at sikre beskyttelse af de resterende habitattyper og arter og indføre fiskeriforanstaltninger, hvor dette vurderes
nødvendigt, i overensstemmelse med de nye Natura 2000 indsats-planer for planperioden 2022-2027, som Miljøministeriet har sendt i offentlig høring den 21. februar 2022.
En række Natura 2000-områder er beliggende i Bælthavet. I flere af disse områder er der allerede indført regulering af trawlfiskeri for at beskytte revstrukturer. Områderne har også andre kortlagte habitattyper, f.eks. sandbanker og lavvandede bugte og vige, som skal beskyttes gennem ny fiskeriregulering.
Beslutningen om etablering af en trawl-fri zone i Bælthavet tager afsæt i et ønske om at genskabe naturen i et større sammenhængende havområde, hvor både havbund og de lokale fiskebestande længe har været under stigende pres.
Tidligere erfaringer med trawlfrie zoner i Danmark viser, at de kan være gavnlige for havmiljøet. I 1932 blev Øresund beskyttet imod trawlfiskeri. Undersøgelser viser, at biodiversiteten i Øresund er større end i den øvrige del af den vestlige Østersø, og de lokale fisk ser ud til at trives
Det er forhåbningen, at en lignende tilstand vil kunne skabes i Lillebælt, Storebælt og Langelandsbæltet, hvor de fysiske forhold er meget lig forholdene i Øresund.
Der foreligger ikke videnskabelige undersøgelser af effekten af et stort trawlfrit område i Storebælt, Lillebælt eller Langelands-bæltet. Der foreligger dog mange undersøgelser af effekten af fiskeri med bundslæbende redskaber på bundfaunaen i danske farvande. Det gælder bl.a. undersøgelser fra Nationalt
Center for Miljø og Energi (DCE) i de indre danske farvande2
samt Kattegat
I min besvarelse af 26. januar 2022 af samrådsspørgsmål T om trawlfri zone i Bælthavet henviste jeg desuden til flere videnskabelige undersøgelser fra bl.a. Science for Environment Policy, DTU Aqua og Nordisk Ministerråd
Undersøgelserne understøtter antagelserne om, at biodiversiteten er større i havområder, som ikke påvirkes af bundslæbende fiskeriaktiviteter.
Fiskeriminister Rasmus Prehn (S)
