Kun et par uger efter at der var sat én rekord for den hidtil største lodde-landing, har én af islands største fiskeforarbejdningsindustri og fiskemel og oliefabrikker´s pelagiske fartøj Börkur slået sin egen rekord med en landing på godt – 3.409.308 kg eller 3.400 tons.
Skipper Hjörvar Hjálmarsson ombord var henrykt over landingen i den Østislandske havneby Seyðisfjörður, og han forklarer videre, at denne lodde-fangst blev taget i otte træk over fire dage.
»Vi kan ikke klage over sådanne fangstrater,« fortæller han og tilføjede, at der ikke er mange pelagiske fartøjer med denne kapacitet, til at udfordre den nye rekord.
»Der skulle da lige være søsterskibene Vilhelm Thorsteinsson og Beitir, selvom Beitir’s lasteevne er en smule mindre. »Så vidt jeg ved, er det kun det danske pelagiske fartøj Ruth, der eventuelt kunne slå denne rekord. Ruth er helt ny, bygget som både Vilhelm og Börkur på Karstensen værftet, men har lidt større lasteevne.
Ifølge fabrikschef Eggert Ólafur Einarsson tog losningen atten timer ialt.
»Dette er en fremragende landing af denne arktiske stimefisk lodde, der får produktionen til at rulle,» fortæller han og konstaterer samtidig, at fiskeriet har været rigtig godt og fornuftigt, og der er masser at arbejde for tiden, hvor nu også trawleren Barði er på vej ind i havn.
Den islandske trawler Börkur er allerede tilbage på havet igen efter losningen, denne gang med skipper Hálfdan Hálfdanarson i stolen.
Han fortæller, at de sejlede fra Seyðisfjörður klokken halv halv fire i går morges, og nu er på vej til fiskepladserne nord for Langanes. Der har været en storm i dette område, men det er ved at klare op igen,« forklarer han og siger videre, at alle ombord er oprigtige glade for at opleve en ordentlig loddesæson.