De ekstraordinært svære forhandlinger mellem EU’s fiskeriministre er endt tirsdag morgen. Ålen skal blandt andet have bedre mulighed for at nå frem til gydeområdet, torskekvoten i Kattegat går op under aftale om mindre udsmid og et vigtigt opgør om makrel er udskudt.
Efter nattelange forhandlinger blev der tidligt tirsdag morgen er landet en aftale. Det drejer sig blandt andet om fiskeriet i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat. Biologernes nødråb om de hårdt pressede torskebestande har som forventet ført til, at torskekvoten i Nordsøen er reduceret med 2 procent, mens kvoten i Skagerrak forbliver uændret. I Kattegat, hvor bestanden er lavere end nogensinde, havde EU lagt op til en reduktion på 21 procent. Det svarer til en nedgang fra 123 til 97. Efter dansk pres blev der aftalt et tillæg til denne kvote på 30 procent, som er reserveret til kuttere i Kattegat, der deltager i et projekt med kameramonitorering på deres sorteringsbræt. Kameramonitorering har vist sig effektivt og får ulovligt udsmid til at styrtdykke. Fiskeriet efter ål bliver imidlertid begrænset, da den trængte ålebestand skal have fred til at vandre til gydeområdet i Sargassohavet. Et dramatisk opgør om makrelkvoter til en værdi af 125 millioner kroner årligt endte i hårdknude og går i forlænget spilletid til senest 30. september 2022. I mellemtiden bliver de godt 12.400 tons makrel indefrosset.
Fiskeriminister Rasmus Prehn siger: –
Det her er en pose blandede bolsjer – nok med en overvægt af syrlige drops. Det har været nogle meget vanskelige forhandlinger. Flere bestande som ålen og torsken er alvorligt pressede, og biologerne har sat havariblink og sirener til. Derfor er jeg meget tilfreds med, at vi fik kæmpet en tillægskvote på torsk i Kattegat for kamerafartøjer hjem. Udspillet fra EU var en markant nedgang. Jeg er med på, at kontrol med fangsterne ikke er populært i erhvervet. Men jeg håber, at vi hurtigt kan blive enige om, at alternativet, nemlig nul torsk, er langt værre. –
Opgøret med Irlands angreb på danske makrel er langt fra slut. Det har været et udmattende sværdslag. Ved sidste rådsmøde gik de efter danske makrelkvoter midt om natten. Det fik vi afværget, ligesom denne gang. For nu er der våbenhvile. Og så har vi fået fastslået med Kommissionen og de andre medlemsstater, at den fremtidige løsning ikke må ændre relativ stabilitet, siger Rasmus Prehn.
Væsentlige resultater – fiskerimuligheder 2022
- Kvoten for torsk i Nordsøen reduceres med 2 pct. og kvoten for torsk i Skagerrak er uændret. I tillæg til fiskerimulighederne videreføres en række supplerende, målrettede tiltag for at genoprette torskebestanden.
- Kvoten for torsk i Kattegat reduceres med 21 pct. og er fortsat en bifangstkvote. Selektive redskaber med høj torskeselektivitet skal anvendes, medmindre man inkluderes i et projekt med elektronisk monitorering med kamera i 2022. Som supplement til kvoten kan en medlemsstat inden for en grænse på 30 pct. af sin kvote tildele fartøjer, som deltager i et projekt med elektronisk monitorering med kamera, ekstra kvote. Det må maksimalt være 300 kg pr. fartøj.
- For ål foreslås det at videreføre bestemmelse om, at medlemsstaterne skal fastlægge en sammenhængende lukkeperiode på tre måneder, men det præciseres, at medlemsstaterne skal placere perioden, hvor der er den største vandring af ål.
- For makrel er der p.t. ikke fastsat en kvote i norsk farvand til Danmark (fremgår som “pm”). Kvoten på ca. 12.400 tons er således endnu ikke uddelt. Der skal gennemføres en evaluering af tildelingsmetoden, som hidtil har været anvendt, i respekt af relativ stabilitet. Kommissionen skal præsentere sin analyse senest den 31. marts 2022. Kommissionen og Rådet vil derefter fastlægge kvoten endeligt senest den 30. september 2022. Løsningen skal også ske i respekt af den særlige danske makrelprioritet fra 1983, som giver Danmark en samlet rådighedsmængde for makrel på minimum 25.000 tons.
- Der er fundet en løsning for sild, der sikrer en tilstrækkelig beskyttelse af vestlig Østersøsild på samme tid, som den opretholder relativ stabilitet for så vidt angår fiskerimulighederne for Skagerrak/Kattegat.
- Der er indgået trilateral aftale mellem EU, Norge og Storbritannien. Det indebærer, at der for en række vigtige bestande for dansk fiskeri nu er klarhed over kvoterne for hele 2022.
- Der er indgået bilateral aftale med Norge for fiskeriet i 2022. Det indebærer, at der er adgang til fiskeri i norsk zone fra årets begyndelse. Der er ligeledes udvekslet en række bestande. Af dansk interesse har EU fået adgang til en række bestande i norske farvande af Nordsøen, med henblik på at understøtte det demersale fiskeri.
Der er endnu ikke indgået bilateral aftale mellem EU og Storbritannien for 2022, hvorfor der – for hovedparten – fastsættes foreløbige kvoter for første kvartal baseret på 25 pct. af kvoterne for 2021. For visse bestande tages højde for, at der er et sæsonfiskeri i 1. kvartal.
