I august måned sidste år skrev FiskerForum.dk, at lokale lakseopdrættere og forretningsfolk, fra Astrid Fiskeri A/S, Petri Holding Aps samt Sustainable Food Invest, ville opføre et 19.000 m2 stort produktionsanlæg til opdræt af landbaseret laks i Skagen, under navnet Skagen Salmon.
Disse investorer ejede sammen med to store japanske selskaber også Danish Salmon-anlægget i Hirtshals, som var blandt de første landbaserede kommercielle anlæg til produktions af laks i Danmark.
Nu har det danske lakseprojekt i Skagen nået første milepæl, skriver Fodevarewatch.dk., efter det landbaseret lakseopdræt til 300 mio. kr. har fået de første fiskeæg på plads i smolt-anlæget. Der går dog endnu små 24 måneder inden de første laks har vokset sig store nok til at blive flyttet over i det kommende saltvandsanlæg.
Som som mange andre steder i danske produktioner, så har Covid-19 ikke gjort det nemmere at overholde både tids- og økonomiplaner for Skagen Salmon, der har været ligeså hårdt ramt af pandamien, som alle andre. Man begyndte det store laksebyggeri sidste sommer og her godt et år senere, går næste fase igang, formentlig til september, hvor det kommende store saltvandsanlæg til de større fisk skal påbegyndes. Denne fase er lidt mere udfordrede, da byggepriserne er steget betragteligt imellemtiden, men nu ruller projektet, så der er ingen vej tilbage.
De første udsætninger af fiskeæg kommer ikke i første omgang til at udgøre fuld kapacitet, men man forventer i Skagen Salmon at være oppe på den fulde kapacitet med RAS-teknikken (Recirculating Aquaculture System) med 3.300 tons laks om året – hvor fiskene er 4 kilo i gennemsnit – i 2025 og måske allerede i 2024.
Bedre kvalitet med det lukkede landbaserede lakse-anlæg
Selskabet Skagen Salmon kommer til at stå med et virkelig stærkt færdig-produkt af laks. For udover at have en minimal indflydelse på miljøet har landbaseret fiskeopdræt potentialet til at være CO2-negativt og fremadrettet kan spildprodukterne fra produktionen bruges til at producere biobrændsel. Når der er styr på alle disse ting, vil omkostningerne ved produktionen forventeligt blive langt lavere og være fuldt konkurrencedygtige med de norske lakse-havbrug.
Skagen Salmon oplyser selv overfor Fodevarewatch.dk, at avlsarbejdet og håndteringen af klimaet bliver afgørende, samtidig med at laksen kommer til at kæmpe for føden og skal leve i konstant strøm, der langt bedre kan efterlignes i de landbaserede opdrætsbrug, end man eksempelvis har i havbrugene. Men disse forhold kræver meget strøm, hvorfor man samtidig sikre sig med vedvarende energikilder, som sol og vind.
Teknologien i de landbaserede fiskeopdræt, forventes at være så god, at man kan inden længe kan opføre lignenede anlæg over hele verden og dermed komme tættere på slutbrugerne til gavn for både miljø og kostpris.
Er et bæredygtigt saltvandsdambrug, hvor miljøaftrykket er minimalt. Det opnås gennem brug af en unik renseteknik, hvorved udledningsvandet renses for kvælstof, fosfor og organisk materiale før det ledes til havet igen.
Vandet pumpes ind fra Skagerrak.
Affaldsproduktet slam, afsættes til Skagen Rensningsanlæg, hvor det indgår i biogasproduktionen.
Skagen Salmon