Holland og Danmark har indgået aftale om muligt kvote bytte
Der er mellem Nederlandene og Danmark indgået aftale om et muligt kvotebytte, der vil kunne gennemføres, såfremt danske fiskere stiller de nødvendige mængder af rødspætte i Nordsøen til rådighed.
Byttet indebærer, at Danmark afgiver op til 1.082 tons rødspætte i Nordsøen i bytte for op til 1.190 tons rødspætte i Skagerrak fra Nederlandene.
Frem til d. 28. feb. Kan ejere af fartøjer, der indenfor ovennævnte mængder og i forholdet 1: 1,1 ønsker at bytte rødspætte i Nordsøen til rødspætte i Skagerrak give Naturerhvervstyrelsen besked herom.
FiskerForum.com