Det viser nye tal fra Aarhus Universitet og det bør indgå i forhandlingerne med landbruget, siger støttepartierne til Regeringen. Men Landbrug & Fødevarer maner til besindelse, da der er tale om en såkaldt »100 års-hændelse«.
Det skriver Altinget.dk
Men fakta er, at de indre danske fjorde og bælter blev udsat for usædvanligt store mængder kvælstof i 2019. Mens kvælstoftilførelserne til havmiljøet i 2016 og 2018 lå moderat på henholdsvis 58.000 og 60.000 tons så steg udledningen i 2019 til 67.000 tons, viser helt nye tal fra Aarhus Universitet.
Man havde ventet en stigning på kvælstofudledningen, da 2018 var et ekstremt tørt år, der blev efterfulgt af et 2019, der nærmest var det stik modsatte, med et meget vådt forår.
Ikke desto mindre vækker det høje tal opsigt blandt regeringens støttepartier. Både SF og Enhedslisten mener, at det understreger behovet for højere ambitioner fra regeringens side i de nuværende landbrugsforhandlinger, hvor netop kvælstofkrav til landbruget er et af de emner, der for alvor splitter partierne i Folketinget.
Miljøministeren er da også ude med, at der er behov for en markant kvælstofindsats, da for store kvælstofudledninger kan føre til øget iltsvind og dermed langt større fiskedød.
Det er ifølge Miljøministeren en bunden opgave for regeringen, at nedbringe kvælstofudledningen, da EU i henhold til vandrammedirektivet kræver, at alle medlemslande senest i 2027 skal nå den såkaldte gode økologiske tilstand i vandmiljøet.
Miljøminister Lea Wermelin (S) anerkender, at den høje udledning i 2019 er alvorlig, og hun siger videre til Altinget.dk, »Vi ved, at livet i vores kystvande og fjorde langt fra har det godt. Her har vi en bunden opgave. Det endelige kvælstof-tal for 2019 er først lige landet og at det ligger i den høje ende var forventet. Det har regnet meget i 2019 efter et tørt år i 2018, med ophobning af gødning i jorden. Men alt andet lige understreger det, at der er behov for en markant kvælstofindsats,« siger hun i en skriftlig kommentar til Altinget.
Reduktionen af kvælstofudledningerne, udregnes normalt ved at finde frem til den nuværende kvælstofudledning på baggund af et gennemsnit af udledningerne de seneste 5 år. Denne gang er udregningen dog kun sket på baggrund af tallene fra 2016 til 2018, da der har været fejl i tallene fra de forudgående år.
Målet i 2027 er beregnet til 38.300 tons, udfra et tal for 2019 på 56.300 tons. Dvs. at der for 2019 er udledt mere end 10.000 tons kvælstof for meget, i henhold til beregningen. Men der er nu tal på plads for 2015, hvilket betyder at det nu er muligt at gå tilbage til normalen og beregne tilførslen på baggrund af 5 år med fra fra 2015 til 2019.
Hans Thodsen, der er seniorrådgiver på Aarhus Universitet og som beregner tallene siger til Altinget, »Argumentet mod at tage 2019 ind er, at det er et år, der afviger forholdsvis meget fra de senere år. Herved vil tilførslen muligvis blive ukarakteristisk i forhold til udledningen, hvis man for eksempel sammenlignede med de sidste ti år. Men det er en politisk beslutning, hvad man regner med, og om man vil tage et eller flere år med i sin beregning.«
Netop det sidste i den bemærkning, hæfter man sig ved i Landbrug og Fødevarer med miljødirektør Anders Panum Jensen, der kalder kvælstofudledningen i 2019 for »En 100-års-hændelse«, der som sådan ikke på nogen måde kan være repræsentativ for kvælstofudledningen til havmiljøet. Det er i mine øjne politik uden saglighed,« tilføjer han.
Venstre ligger på linje med denne udtalelse, for det er efter mening, næsten umuligt at lave en faktuel og objektiv beregning for udledningen. Det afhænger rigtigt meget af de år og de forudsætninger, man lægger ind, og en holdning i Regeringen, om at koble 2019 med ind, føjer bare endnu mere til vores skepsis overfor denne regnemetode man bruger,« siger miljøordfører Jacob Jensen (V), der frygter at afgørelsen ender med, om man politisk gerne vil bevare landbrugservhvervet og arbejdspladserne samt den eksport der følger med.
Regeringen har foreslået en konkret indsats på 10.400 tons, der dog på forhånd ikke vurderes at være nok til at sikre god økologisk tilstand i vandmiljøet, men regeringen forslår dertil, at et genbesøg i 2023/2024, hvor en resterende indsats håndteres, skriver Altinget.
»Vi ønsker en både grøn og klog omstilling af landbruget, så vi udvikler frem for at afvikle,« siger Lea Wermelin (S)
