Fødevarestyrelsen har udført en række undersøgelser af opdrættede fisk, som f.eks. norske laks og danske ørreder, og disse viser generelt et meget lavt indhold af miljøforureninger som dioxin, PCB, lægemiddelrester samt tungmetaller.
Dioxin i små mængder i fødevarer er uundgåeligt og er ikke i sig selv farligt for os at spise. Problemet med dioxin i fødevarer opstår, hvis mængden af dioxin bliver for høj. Vil man spise fisk med lavt dioxinindhold, anbefaler Fødevarestyrelsen, at man spiser bl.a. opdrættet laks og ørred.
Fødevarestyrelsens undersøgelser af opdrættede norske laks viser, at indholdet af dioxin og PCB er væsentligt lavere end for vildlaks fx fra Østersøen, hvor laksene har et særligt højt indhold på grund af det lukkede farvand og industriens udledninger i østersølandene gennem tiden.
Derudover lever opdrættede laks og ørreder af foder, der skal overholde grænseværdierne for bl.a. dioxin og tungmetaller, hvilket bidrager til at opdrætsfisk generelt har et meget lavt indhold af disse stoffer. Se fiskeriministerens svar
Indhold af kviksølv i opdrættede fisk er ligeledes lavt. Det er typisk store vilde fisk såsom sværdfisk, der har et højt indhold af kviksølv.
Fødevarestyrelsen undersøger hvert år prøver af opdrættede fisk for kviksølv og andre tungmetaller. I 2019 blev der undersøgt bl.a. fem opdrætsørreder, som havde indhold op til 0,03 mg/kg kviksølv, hvor grænseværdien er 0,5 mg/kg. Indholdet i de opdrættede ørreder var altså mere end en faktor 10 under grænseværdien. Kontrolresultater (Sporeleminter af tungmeteller) kan findes på Fødevarestyrelsens hjemmeside her.
Fødevaresikkerheden på opdrættede fisk er generelt meget høj, og ifølge Fødevarestyrelsen’s (fakta om opdrættede fisk) er der hverken grundlag for at mistænke fiskefoder eller opdrættet fisk for at indeholde “giftstoffer”.