Den opfattelse får man nemt, når både Fiskeristyrelsen og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri i overskrifter bekendtgøre, at »Ny aftale på plads om 917 mio. kroner til udmøntning af et fiskeriprogram for 2021 til 2023.« Men under en tiendedel går til det egentlige fiskeri.
Så virkeligheden ligger »milevidt« fra dette, hvis folk alene opfatter det som et EU-tilskud til fiskerne på havet. Det er misvisende, for sandheden er en ganske anden.
For som fisker og skipper Verner Møller med konsumtrawleren RI 468 »Juli-Ane« ganske rigtigt henviser til overfor FiskerForum.dk, så er folketingets partier netop blevet enige om, at udvikle fiskeriet i en grøn og mere bæredygtig retning med en bred aftale om fordelingen af de knapt 917 mio. kr. fra den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond (EHFAF).
Men ifølge den vestjyske fisker, minder denne udviklingsstøtte i langt højere grad nærmest om en afvikling istedet. For næsten alle andre end netop fiskerne får glæde af disse EU-midler. Pengene går ikke til fiskeren med foden på dækket – tværtimod..
For størstedelen af de 917 mio. kroner går nemlig til alt muligt andet, såsom:
- Akvakultur med udvikling og afprøvning af klima- og miljøforbedrende løsninger for 138,3 mio. krone
- Forskning til bæredygtig forvaltning (kontrollen) 75 mio. kroner.
- Renovation og plastindsamling – 9 mio. kroner
- Vandløbs-restaurering af å-løb 180 mio. kroner
- Kamera-overvågning samt kompetenceudvikling (kontrollen) 198,9 mio. kroner
- Ekstern eksperthjælp (kontrollen) 204,6 mio. kroner
Under en tiendedel (10%) går til Fiskeriet (kutterne på havet)
- Investeringer i kystfiskeri – Forbedringer af infrastruktur, herunder bedre fangsthåndtering og faciliteter på mindre havne, f.eks. isværker, kølevogne og understøttelse af lokal forarbejdning. Tilskud til energieffektivisering, bl.a. ved retrofit-løsninger. 34,5 mio kr.
- Teknisk bistand 54,9 mio. kroner
Verner Møller’s frustration og vrede er forståelig, for med ham og mange andre, føler de nærmest at pengene forsvinder i et stadigt hastigere tempo. Her senest med Brexit og adgangen til norsk farvand, hvor man betaler dobbelt op med kvoteafgivelse til briterne på 25 procent og en nedgang i fiskeriet sammen sted på 15 procent samt færre kvoter i norsk område pga. netop den elendige aftale med nordmændene.
- Dertil skal lægges en kommende kamera-overvågning, som trods nedstemning i Europa-Parlamentet i sidste uge, stadig åbner for dansk enegang på området, hvor mange kan se frem til en »frivillig« montering.
- Ligeledes skræmmer det fælles udspil fra Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Fiskeriforening, der med den seneste udmelding om EU’s krævende 10 procents fredning af store dele af fiskeriet i Nordsøen, Skagerrak samt dele af Østersøen omkring Bornholm, har bedrevet et fælles udspil »Sammen om Havet«. Trods gode intentioner, så forsvinder potientielt gode fiskepladser fra havet, hvor trængslen i forvejen er stor.
- Oveni skal lægges de i forvejen mange habitats- og Natura 2000-områder samt nuværende og kommende havvindmølle-parker, samt energi-øer, men også og ikke mindst tilladelelser til sandsugning og udnyttelse af de marine resourcer i havet, der alle begrænser fiskeriet.
- Sommerens overraskende afsløringer af milliard store udledninger af spildevand fra byerne samt den fortsatte udvaskning af kvælstof og fosfor der ender i havmiljøet, gør ikke forholdene for fiskerne lettere.
- Så der er rigeligt at slås med for fiskerne, der udover lukkeperioder og til tider uforståelige ICES kvoteanbefalinger også kæmper med bankerne omkring rentabiliteten og økonomien i et fiskeri, der snart må betegnes som luknings-truet.
- Hvor kommer hjælpen fra. Der tales og snakkes, men der sker ingenting, som i slet ingenting. Det er næsten det samme som problematikken omkring skarv og sæler. Alle ved at de udgør en direkte trussel mod fiskerne og fiskeriet, men ingen gør noget ved det – »det dør nok af sig selv» syntes at være holdningen – og ja det er rigtigt – det dør, erhvervet dør, fiskerne dør – fordi ingen gider røre en finger for et erhverv der ingen folkevalgte stemmer er i.
Konsekvensen af alle disse udfordringer som senest har ramt fiskerne, er at fiskeflåden skal slankes og ca. halvdelen af kvoterne skal finde ny ejere og de resterende fartøjer skal hugges op eller tages helt ud af fiskeriet på anden vis.
Det ryster den vestjyske fisker, Verner Møller, at fremtiden for dansk fiskeri, der for blot få år siden så lys ud, nu modsat går en både mørk og dyster fremtid, for dansk fiskeri, i møde.
»Alvoren syntes endnu ikke helt at være gået op for vores folkevalgte,« understreger den vestjyske fiskeskipper og peger på fiskeriets modstandere, de grønne »bevar mig vel« organisationerne, hvor de vestreradikale meningsdannere efterhånden har tvunget branchen op i en krog. Fuldstændigt som det skete for Minkbranchen sidste år. Et scenarie der meget vel kan blive til virkelighed også for fiskeriet. »Hvis det sker, må man bare håbe at danskerne er klar til at betale en endnu større erstatning her, for at lukke ned for de sidste vildtfangede fisk i Danmark,« siger Verner Møller videre og henviser til, at man lige skal huske på, at fiskerihavnene langs den jyske vest- og nordkyst, samt samfundene i det jyske, fremover risikerer at blive et punkt på finansloven. Både hvad angår egnsudviklings-støtte og erhvervsfremmende tilskud m.m. når nu man har fjernet væsentlige og bærende økonomiske kræfter i det jyske, som minkbranchen og fiskeriet samt ikke mindst følgeindustrien og underleverandørerne her. Virksomheder der ikke længere har hverken det økonomiske grundlag samt eksistens-underlaget til stede.
Håbet for den vestjyske fisker Verner Møller, der elsker sit erhverv og som vil kæmpe til det sidste for det er, at de sorte skyer ikke får overhånd. Men han regner til gengæld også med, at hjælpen til fiskeri-erhvervet i krise, kommer nu og ikke senere, for der er hjælp hehov netop nu. »Udvis rettidig omhu og undgå en krise i ét at Danmarks store eksporterhverv,« lyder opfordringen til sidst fra Verner Møller Hvide Sande.
