Det skriver to forskere i forskersonen.no, Shruti Gupta projektleder i LetSea AS og Maryea Khomich postdoktor ved universitetet i Bergen, at fisk svømmer i et hav af potentielt farlige mikroorganismer. Noget der normalt ikke volder de store problemer, men det gør unægteligt også opdræt af fisk til en noget mere udfordrende affære, som i nogle tilfælde da også går helt galt.
Laksefamilien, der inkluderer laks og ørred er en gruppe ferskvandsfisk, der vandrer mellem ferskvand og saltvand. Disse arter trives bedst i kolde og tempererede områder på den nordlige halvkugle.
I Norge fiskes der primært atlantisk laks, regnbueørred og havørred, som alle har stor betydning, nationalt og internationalt for fiskemarkederne rundt omkring.
Norsk fiskeopdræt er udfordrende af skadelige mikroorganismer
Mikroorganismer inkluderer bakterier, svampe, alger og protozoer, hvor bakterierne var de første levende indbyggere, der dukkede op for omkring 3,5 mia. år siden. Selvom de fleste bakterier, der findes i naturen, er harmløse, kan nogle af dem forårsage sygdom hos mennesker, planter og dyr. Det er almindeligt, at flere mikroorganismer lever i havmiljøet, et såkaldt mikrobiom, og bakterier med patogene egenskaber kaldes patogener.
Mikrobiom eller mikrobiota betegner det økologiske samfund af mikroorganismer, der deler en organismes indre og ydre rum. I den menneskelige krop er der mikroorganismer overalt, og det gælder også for fisk, der bogstaveligt talt svømmer i et hav af potentielt farlige mikroorganismer. Derfor er der en imponerende interaktion mellem fisk og mikroorganismer. Dette er generelt gavnligt for fisken, men kan også være skadeligt.
Fiskeskind er »overhuden«, også kaldet epidermis, udgør de yderste hudlag. Det aller yderste hudlag, som vender ud mod omgivelserne, hedder stratum corneum og betegnes som hudbarrieren hvis funktion er at beskytte i mod påvirkninger fra omgivelserne og er dermed en stærk ekstern barriere for miljøet. Der er mange forskellige bakterier, der lever på fiskens hud og denne samling af bakterier på fisk varierer meget for hver enkelt fisk og mellem de forskellige miljøer, herunder saltvand, ferskvand og opdræt.
Bakteriesygdommen »vintersår« forårsages af den marine bakterie Moritella viscosa er årsagen til sygdommen hos laks og dens beslægtede arter. De første rapporter om »vintersår« i norsk atlantisk laks, kom til offentlighedens kendskab allerede tilbage i 1980’erne, hvor der blev rapporteret om tilfælde i over 50 norske fiskebedrifter.
Disse »Vintersår« er stadig et stort problem for den norske laksebranche, hvor sygdommen oftest forekommer i fiskens vækstfase. når den går fra ferskvand til det mere salte havvand.
Bakterien er mere mobil og overlever længere i næringsfattigt havvand, der forbliver under +8 grader Celsius. Disse er almindelige forhold på de nordlige breddegrader, såsom i Norge, Island og Canada, hvor et sådant miljø er gunstigt for bakterien, som dermed kan sprede sig hurtigere og samtidig inficere flere individer.
En tredjedel af fisken kan være dækket af åbne sår
Hvilket kun forværre situationen yderligere, fordi alle biologiske processer i laks, herunder sårheling, er langsommere ved lave havtemperaturer. Vandkvalitet, saltindhold, kvaliteten af smolt samt håndteringen af fisk i opdræt er andre vigtige faktorer, der påvirker bakteriens aggressivitet.
Bakterien Moritella viscosa inficerer fisk, der allerede har udviklet mindre skader og sår i huden, hvor de mest almindelige symptomer er lokal hævelse af huden efterfulgt af sår på fiskens krop. Dette kan fører til øget stress hos fisken, samt dårlig appetit og en ikke ubetydelig reduceret vækst. Dette giver fiske- og opvækstindustrien store økonomiske tab, da værdien af fisken falder dramatisk. Det kan også føre til, at fisken trækkes tilbage fra markedet på grund af den forringede kvalitet. Og ydermere kan den beskadigede fisk heller ikke altid bruges i videnskabelige forskning eller analyser.
Forskning tyder på, at der er flere typer bakterier til stede i sårene, såsom Aliivibrio wodanis og Tenacibaculum spp., Som kan inficere fisk med skader på hud og slimhinder.
Bedre kontrol reducerer forekomsten af vintersår
Så hvad kan der virkelig gøres? Blid håndtering af opdrættet fisk kan reducere risikoen for mindre skader og sår. Desuden er optimering af overvågningsværktøjer afgørende for at evaluere fiskens sundhedstilstand. Automatisering er nyttig og tillader et ubemandet system at registrere ændringer i, hvordan fisken bevæger sig, eller hvis den er stresset. Teknologien kan også bidrage til optimal fodring og måle mængden af opdrættet fisk i burene samt antallet af lakselus, der er i vandet.
Man ved stadig for lidt om, hvordan mikroorganismer på fiskeskind interagerer og der skal en større forståelse til før vi til fulde helt er med på, hvorledes interaktionen mellem mikroorganismer på fiskeskind fungerer. Dette sammen med tiltag indenfor forskningen, vil være foderoptimering samt udvikling af nye vacciner samt anvendelse af avanceret teknologi, såsom kunstig intelligens.
