Først var det Brexit-aftalen, der midt i juleferien blev hevet i land, minutterne før deadline for Brexit. En aftale med enorme omkostninger for fiskeriet til følge. Her betalte konsum-fiskeriet over en bred kam med en fjerdedel af deres kvoterettigheder. Lige inden dette hev nordmændene adgangen til norsk farvand for næsten de selvsamme konsumfiskere i det demersale fiskeri. Med et krav til EU om en endelig underskrevet fiskeriaftale med briterne, før de ville åbne for fiskeriet igen.
Et kæmpeslag for de ca. 130 danske fiskefartøjer, der hvert år i januar måned henter fisk og rejer for omkring 25 mio. kroner.
Så det er helt forståeligt at danske fiskere, midt i en Corona-krise, i øjeblikket også både bider negle og i frustration skuler ned mod embedsmændene i Bruxelles, som i bestræbelserne på at hive Brexit-fiskeriaftalen i land, havde udsat/gemt den årlige forhandling med Norge om adgangen til deres farvand. Det trak som bekendt ud og aftalen er endnu ikke på plads.
Så konsumfiskernes situation kan vist bedst beskrives som, at være ramt at det man i brydersproget kalder en dobbelt Nelson. En fastlåst position, som man ikke selv kan komme fri af – hvilket også bedst beskriver det man som fisker netop oplever med de uhyre langsommelige fiskeri-forhandlinger i Bruxelles.
EU’s fødevareministre mødes til fiskerimøde
Så selvom de 27 landes fødevareministre i dag mødes til deres sædvanlige månedsmøde i Bruxelles og emnet vil være aftalen med Brexit og den norske fiskeri-adgang, så er sandsynligheden for en hurtig løsning her, ikke tilstede. Istedet frygter fiskerne, at det vil tage tid, inden fiskeriet i norsk zone bliver en realitet.
Op til Weekenden gik Danmarks Fiskeriforening (DFPO) ud med en kraftig opfordring til EU’s fiskeriministre – »Vi skal have adgang til norsk farvand nu!« Formanden for DFPO Svend-Erik Andersen sagde i den anledning, »I min tid som formand har jeg ikke oplevet noget lignende. Først mister vi fiskekvoter for over en milliard kroner pga. Brexit-aftalen, og nu kan vi ikke få lov at fange vores fisk på vores traditionelle fiskepladser i norsk farvand pga. samme aftale. Jeg er simpelthen tom for ord. Lad os nu få lov at fiske, og det kan kun gå for langsomt. For hver dag der går, mister dansk fiskeri vigtige indtægter.«
For tiden har en håndfuld fiskefartøjer ekstraordinært fået retten til i januar måned at fiske i norsk zone i Skagerrak, men denne udløber sidst i denne uge – herefter er den kun en underskrevet aftale mellem Norge og EU, der kan åbne op for det attraktive fiskeri for de danske fiskere i norsk zone.
Frustrationerne er mærkbare og bekymringerne store
Det beskriver DFPO bedst med, at man lige nu ikke har adgang til norsk farvand, hvilket skaber endnu større utryghed og frustration i fiskerikredse, specielt i de Nord- og vestjyske fiskerihavne. En adgang som beskrives som vigtigere, end adgangen til fiskeri i britisk zone. Fiskeri i norsk fiskeri-zone er helt afgørende for mange danske fiskere.
Den danske fiskeriminister Rasmus Prehn (S) vil derfor mandag den 25. januar diskutere fiskekvoterne for 2021 med sine europæiske kolleger på et videomøde. På et EU-rådsmøde midt i december blev der aftalt nogle midlertidige kvoteniveauer for første kvartal af 2021. Det drejede sig om de kvoter, der er delt med Norge og Storbritannien. Det var en kvotedeling endnu inden man kendte til det endelige forhandlingsresultat med Storbritannien.
Men med en klar handelsaftale mellem parterne er der nu fastlagt en kvotefordeling mellem EU og Storbritannien, hvor EU i år må fange 15 procent færre fisk i de britiske farvande end sidste år.
Men det samlede kvoteniveau mangler stadig at blive fastlagt, under hensyntagen til fiskebestandene. Her skal enigheden om et kvoteniveau findes både mellem Norge, Storbritannien og EU og henholdsvis mellem Storbritannien og EU samt Norge og EU. Det er disse endelige forhandlinger EU-Kommissionen mandag henter mandat til hos EU’s fødevareministre.
