Det kan ifølge en ny norsk rapport skrevet af forskerne fra Det norske Havforskningsinstitut (HI) og det uafhængige (SINTEF) samt Norges Miljø- og Biovitenskapelige Universitet (NMBU), være vejen frem til en ny og mere lønsom og bæredygtigt erhverv indenfor fiskeriet.
Rapporten »Mod en ny havindustri for tang?« blev frigivet onsdag.
Rapporten omhandler blandt andet behovet for en bæredygtig produktion af mad fra havet, som dyrkning af tang og alger. Selv om potentialet for dyrkningen er stort i Norge, er produktionen fortsat i forsøgsfasen på grund af udfordringer relateret til marked og produktion samt miljø og ledelse. I rapporten fra de norske institutter, har man undersøgt mulighederne for at udvikle en bæredygtig nyt erhverv omkring udnyttelse af disse resourcer. Hvad der kræves for at få succes med disse lønsomme alger, men også anbefalinger til igangsættelse af forskning og innovation, der kan stimulere udviklingen af en rentabel og bæredygtig tangdyrkning i Norge.
Men tangdyrkningen er også temaet for »Blue Forest Week 2020«, som netop i disse dage afvikles som en digital online konference, der med dagsordnen klarlægger indsatsen både nationalt i Norge og internationalt omkring de »Blå Skove«.
Tang er et nyttigt råmateriale med mange anvendelser og kan samtidig løse lagringsproblemerne omkring Co2.
Behovet for bæredygtig fødevareproduktion og foranstaltninger mod klimaændringer har i de senere år ført til en øget interesse for dyrkning af tang og andre makroalger. Algerne indeholder mange kemiske egenskaber, der gør det muligt at bruge dem som råmaterialer i alt fra mad over foder til emballage.
Den norske rapport viser, at Norge har de helt rette betingelser for algedyrkning i form af gode naturlige dyrkningsforhold til søs og ekspertise inden for industri og forvaltning på land.
Det er også nødvendigt at øge viden om miljøeffekter og hvordan en ny havindustri kan etableres på en måde, der ikke har uacceptable miljøeffekter.
Du kan få mere information via denne video omkring »blå skov uge 2020« her
I Norge dyrkes der cirka 111 tons sukkertang og butara, hovedsagelig i Vestlandet, Nordland og Trøndelag. Til sammenligning er den globale produktion 32 millioner tons makroalger, overvejende i Asien, hvor brugen af makroalger har en lang tradition bag sig. Et af de områder som der peges på i den norske rapport, er muligheden for en produktion af tang til husdyrfoder. Et forsknings-projekt der allerede er sat i gang.
Algerne indeholder en lang række mineraler og vitaminer samt antioxidanter og andre bioaktive stoffer, der kan have en positiv indvirkning på kødkvaliteten. Fuldstændigt som tang, der har et højt indhold af organisk jod og som derfor kan være en effektiv metode til at øge indholdet af jod i kødprodukter.
Specifikt foreslås det i den norske rapport, at der etableres et nyt forskningsprogram til produktion og anvendelse af makroalger under Norges forskningsråd. Et program der bør fokusere på forskning og udvikling inden for teknologi, biologi, produkter og marked, miljøeffekter og klimafordele.
Du kan læse om indholdet i den norske rapport her, fra Havforskningsinstituttet.no
) Rusland pumper især torsk, krabber og enorme mængder Alaska pollock ind på det europæiske marked. Noget lander i de danske supermarkeders kølediske forklædt som fiskefingre, panerede fileter og surimi via snedige omveje og forarbejdningshubs i Kina og Belarus. arkivfoto: FiskerForum.dk](https://fiskerforum.dk/wp-content/uploads/arkivfoto-Fiskefingre-FiskerForum-150x150.png)
