Fach-Pak Danmark er en ny spiller på markedet for fiske-kar i Skandinavien. De er en del af det tyske Fach-Pak Deutschland, som har egen-produktion i Polen, hvor de igennem mange år har sprøjtestøbt og udviklet forskellige plastbeholdere, og i de sidste 3 år udviklet den nyeste generation af det kendte 660 Liters fiskekar.
»For os har det været yderst vigtigt, at både kvalitet og pris er den helt rigtige, så derfor er vi allerede ved den 3. generation af vores 660 Liters kar, som er et standard-kar i fiskeribranchen«, forklarer Martin Nielsen fra Fach-Pak Danmark.
»Vores kar er alle PE fremstillet, som giver rengøringsvenlige og dermed hygiejniske kar, der både oppebærer en god isoleringsevne, men også gør at beskadigede kar nemt kan repareres, og dermed forlænge dets levetid betragteligt. Derudover er karrene naturligvis fødevaregodkendt og fuldt kompatible med andre tilsvarende kar på markedet, Hvilket gør det muligt at stable dem oven på hinanden, uanset hvem producenten er«.
Oplever at priserne ligger i den lave ende
Netop fordi produktionen af karrene ligger i Polen, hvilket har stor indflydelse på logistikken, og de rigtig gunstige transportmuligheder. Så oplever Fach-Pak, at deres prisniveau ligger utroligt fornuftigt og attraktivt på markedet. »Jeg tror at én af årsagerne til vi har oplevet så stor en interesse for netop vores fiske-kar er, at udover kvaliteten, med en meget høj styrke, så kan vi levere helt nede til blot et enkelt kar ad gangen, da vi har forholdsvist kort afstand til vores produktionssted modsat andre producenter«, forklarer Martin Nielsen og fortsætter »Vi kan naturligvis også lave karrene i forskellige farver, levere med påsat låg, forskellige skrifttyper, RFID indstøbning samt meget andet, alt efter kundernes ønsker. Vi har næsten uanede muligheder for, at tilpasse os kundernes behov, hvilket vi sætter en stor ære i og glæder os meget over.«
Leverer i hele Skandinavien
Fach-Pak Danmark står for salg og distribution i Skandinavien, men har kontorer i hele Europa og Nord-Amerika. »Vi har et tæt samarbejde med mange industrier i Europa, og deltager også i de fleste messer. Vi er altid klar til en snak om mulighederne, også hvis det drejer sig om udvikling af nye produkter i plast – vi sidder klar ved telefonen,« slutter Martin Nielsen.
Fach-Pak Danmark
Islandsvej 3
8700 Horsens
Tel: +45 8681 1000
Email: info@fachpak.dk