Efter en svalende svømmetur i det danske sommervejr sidste forår, har en 23-årig mand siden måtte slås med høfeber-lignede symptomer i næsten halvandet år, inden man på afdelingen for infektionssygdomme kunne afsløre, at årsagen ikke var forårsaget af astma eller allergi. Men istedet var en lille 4 cm lang sæl-orm, der havde fundet vej op i mandens næse og således var årsagen til mandens mange lidelser.
Det overraskende fund, åbner utroligt mange spørgsmål. Men ét er sikkert, den lille orm stammer fra sælerne. Sæler der i antal nu nærmest tæppebomber og spreder deres afføring indeholdende i tusindevis af parasitter og orm langs vores kyststrækninger over hele Danmark.
Så selv om sæler er både spændende og nuttede pattedyr, som der er rigtig mange af i vores farvande lige nu. Bærer de alle rundt på snyltere og parasitter, som kan inficere helt almindelige mennesker med orm når de bader, hvilket bekræftes af nye forskningsresultater.
Bestanden af sæler har været støt stigende de senere år i de danske farvande. Det gælder både den plettede sæl og grå-sælen, som ses stadigt hyppigere ved vore kyster – oftest til glæde for mange naturelskere, men måske i knapt så høj grad til glæde for vores fiskere, der i årtier har advaret mod fredningen af sælerne. sæler der nu har nået et antal, hvor de gør mere skade end gavn.
Inficerer også mennesker
Fornyligt har KU-SUND-forskere rapporteret, at sådanne ormelarver også kan finde vej til menneskets næse og der optræde sammen med symptomer, som man normalt kun forbinder med allergi og høfeber. Det videnskabelige tidsskrift Journal of Helminthology bringer i deres seneste nummer en rapport fra Danmark, som fortæller at en yngre mand kvitterede en ormelarve på 41 mm efter den havde forvoldt betydelig irritation i næsehulen.
Grundige studier af både form og figur samt DNA kunne bekræfte, at der her var tale om en sæl-orm. Det var måske ikke overraskende, at man kan finde mennesker inficeret med sælorm, idet sælerne er blevet så almindelige i vore farvande. Spørgsmålet var snarere, hvorledes ormelarven var endt i næsen på patienten? Den unge mand havde nemlig ikke indtaget rå fisk i nogen form indenfor de seneste 6 måneder og normalt vil en 4 cm lang orm oftest give sig til kende meget hurtigt, når den bevæger sig rundt i menneskets indre efter et måltid.
Kan badning forklare misæren
Alternativt foreslår forfatterne nu, at den yngre mand måske var blevet inficeret med de helt små ormelarver under hans badeture sidste forår ved de danske strande, hvor sæler hyppigt boltrer sig. Disse mikroskopiske larver er jo i princippet infektive, og det skulle teoretisk ikke være umuligt at en ormelarve ender i næsehulen hos en badende, og der finde sig til rette på slimhinden. Tidsmæssigt ville det passe, at den ville vokse fra en størrelse på ca 0.2 mm til de 41 mm på de ni måneder, der var forløbet siden sidste badetur.
Denne del af historien er dog ikke helt afklaret endnu, og forfatterne understreger derfor endnu engang fødevarestyrelsen’s regler om at frysebehandle fiskevarer fra vilde bestande, inden at man indtager dem i rå form, hvis man skulle ønske det.
Arbejdet er fremkommet efter etablering af en ny spændende samarbejdsrelation mellem læger på Rigshospitalet samt fiskesygdomsforskere på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet.
Artiklen er bragt i Journal of Helminthology 14-9-2020
